Video : Tipsbladet
Superliga

Optakt: FC Midtjylland - Brøndby IF

Hvis FC Midtjylland skal holde fast i den spinkle mesterskabschance, kræver det formentlig, at klubben rydder bordet.

Kampfakta:
Kampstart: Mandag klokken 18.00
Spillested: MCH Arena, Herning
Slutspil: Mesterskabsspillet
Dommer: Michael Tykgaard
På TV: 3+
Hashtag: #fcmbif #sldk

Holdnyt:
FC Midtjylland:
Kenneth Andersen og FC Midtjylland tabte med 0-3 i Telia Parken torsdag, og dermed ser det mere end svært ud for FCM at genvinde det danske mesterskab. Holdet er otte point efter FC København, og meget skal gå galt for FCK og rigtigt for FCM, hvis klubben fra Herning og Ikast skal tilbage i mestersakbskampen.

Nu skal klubben hurtigt tilbage på sporet, og Kenneth Andersen kan glæde sig over, at der venter en hjemmekamp - på MCH Arena har holdet ikke tabt i denne sæson.

Til opgøret mod Brøndby - som FC Midtjylland også skal møde i pokalfinalen den 17. maj - er Kenneth Andersen uden Artem Dovbyk og Zsolt Korcsmar, begge er ude med skader.

Efter nederlaget til FC København er det nok ikke utænkeligt, at Kenneth Andersen laver en udskiftning eller to i startopstillingen, hvor både Awer Mabil og Gustav Wikheim må være emner. Marc Dal Hende ser ud til at have mistet sin plads i startopstillingen til polske Kurzawa.

Brøndby IF:
For anden Superliga-kamp i træk tabte Brøndby IF, da det endte 0-1 ude mod Esbjerg fB. Martin Retov havde lavet et par udskiftninger i startopstillingen, blandt andet fik angriber Ante Erceg chancen fra start, men det gik ikke som håbet for mandskabet fra den københavnske vestegn.

Nu skal Brøndby forsøge at komme tilbage på sporet, men der venter en svær kamp ude mod FC Midtjylland, der også er sulten efter en sejr.

Paulus Arajuuri er ude med karantæne, og det bør åbne for, at Joel Kabongo kommer tilbage i truppen. Kasper Fisker er med sikkerhed uden med en skade, og det kan Lasse Vigen, der har misset de seneste kampe, også være.

Efter den svage præstation i Esbjerg kan det sagtens tænkes, at Martin Retov laver udskiftninger i startopstillingen.

Karantæne:
FC Midtjylland: Ingen
Brøndby IF: Paulus Arajuuri

Bud på startopstillinger:
FC Midtjylland (3-4-3): Hansen - Hansen, Sviatchenko, Scholz - Andersson, Poulsen, Evander, Kurzawa - Mabil, Onuachu, Oneyka

Brøndby IF (4-3-1-2): Schwäbe - Gammelby, Hermannsson, Röcker, Mensah - Tibbling, Radosevic, Kaiser - Mukhtar - Hedlund, Wilczek

Profilen:
Paul Onuachu har før været en svær spiller at holde for Brøndbys forsvar, og nigerianeren får nu igen chancen for at slås og kæmpe med Benedikt Röcker og Brøndbys forsvar. Angriberen skylder også lidt efter en skidt præstation mod FC København torsdag.

Vidste du, at..:
Brøndby IF er i dårlig form og har tabt to kampe i træk, ligesom klubben fortsat ikke har vundet en kamp i mesterskabsspillet i fire forsøg.

Dom:
Det er to sårede hold, der mødes i Herning, men trods FC Midtjyllands nederlag i Telia Parken mod FC København, er Kenneth Andersens mandskab forholdsvis stor favorit til opgøret. Klubben har ikke tabt hjemme på MCH Arena i 15 Superliga-kampe.

Vi tror på, at FCM fortsætter den gode hjemmeform og tager en sejr mod et Brøndby-hold, der spiller svagt og ikke får resultaterne for tiden.

3-1 til FC Midtjylland.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: