Video : Tipsbladet
Superliga

Optakt: FC Midtjylland - OB

Superligaens nummer to og tre mødes i Herning søndag - det er ikke længe siden, de to hold mødtes i Sydbank Pokalens semifinale. her endte

Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 18.00
Spillested: MCH Arena, Herning
Slutspil: Mesterskabsspillet
Dommer: Jens Maae
På TV: TV3 Sport
Hashtag: #fcmob #sldk

Holdnyt:
FC Midtjylland:
De danske mestre fra FC Midtjylland har smidt point de sidste par Superliga-kampe, og de pointtab kan ende med at blive forskellen på guld og sølv. Klubben ligger nu fem point efter FC København i tabellen og er derfor pisket til at vinde over OB søndag.

Men det bliver ingen nem opgave, selv om de to hold mødtes i starten af april i en pokalkamp, som FCM vandt med 4-0 i Herning, for Kenneth Andersens mandskab er uden den store angriber Paul Onuachu, der sidder ude med karantæne. Han er en utrolig vigtig spiller for hjemmeholdet.

Selv om der er rigeligt med muligheder for at erstatte Onuachu, er det bare et tab at være uden sin bedste angriber, der kan score på mange forskellige måder og er så stærk og høj og uortodoks, at der også opstår farlige situationer omkring ham.

Til opgøret er klubben også uden de skadede folk Kristian Riis, Zsolt Korcsmar og Artem Dovbyk.

OB:
De er måske nok best of the rest, men den seneste uges resultater har også vist, at der er et stykke op til de to øverste hold i Superligaen, FC København og FC Midtjylland. Hvor OB i forårets første kamp tabte med 1-6 i Parken mod FCK, tabte klubben i Sydbank Pokalens semifinale med 0-4 til FC Midtjylland, og senest endte det med et nederlag hjemme mod FCK på 0-1.

Nu er det så endnu et besøg i Herning, der gælder for OB, som denne gang skal se, om klubben kan give FCM det tredje Superliga-pointtab i streg.

OB ligger aktuelt tre point foran Brøndby, der er nummer fire i Superligaen.

Til opgøret er træner Jakob Michelsen dog uden angriber Bashkim Kadrii, der sidder ude med karantæne. Marco Lund sad ude med en skade senest og kan fortsat være ukampdygtig, ligesom Casper Nielsen ikke er med på den liste, som OB har offentliggjort som deres trup til kampen.

Karantæne:
FC Midtjylland: Paul Onuachu
OB: Bashkim Kadrii

Bud på startopstillinger:
FC Midtjylland (3-4-3): Hansen - Hansen, Sviatchenko, Scholz - Andersson, Poulsen, Onyeka, Dal Hende - Mabil, George, Evander

OB (3-5-2): Grytebust - Leeuwin, Tverskov, Lund - Johnson Laursen, Thomasen, Drachmann, Kløve, Barrett Laursen - Helenius, Jacobsen

Profilen:
Janus Drachmann er tidligere FC Midtjylland-spiller og kommer op mod sine gamle holdkammerater, blandt andre Marc Dal Hende, som han også spillede sammen med i SønderjyskE. På kort tid er Drachmann blevet en fin profil for OB, hvor han også er anfører, og midtbanespilleren får igen en nøglerolle centralt i banen, hvor han blandt andet skal være med til at sikre, at FC Midtjylland-holdet ikke får ro til at spille. Ellers kommer fynboerne nok ikke fra Herning med point.

Vidste du, at..:
Der er ikke meget OB-hjælp at hente i statistikken, for de danske mestre har et klart overtag, når OB gæster Herning. Ikke nok med sejren på 4-0 i Sydbank Pokalen, statistikken i Superligaen er værre: De sidste syv OB-besøg i Herning har resulteret i sejr til hjemmeholdet, og i bare to af de syv opgør har OB scoret.

Dom:
Selv uden Paul Onuachu er hjemmeholdet en stor favorit til opgøret, og herfra tror vi da også på, at FC Midtjylland får brudt den korte stime uden sejr og henter tre point.

OB kommer med sikkerhed til at lide under at være uden den dygtige angriber Bashkim Kadrii.

FC Midtjylland har god bredde i holdet og bør kunne sætte sig fysisk på opgøret, og derfor tror vi også, at det igen ender med en hjemmesejr: 2-0 til FCM.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: