Optakt: FC Nordsjælland - Brøndby IF
Superliga

Optakt: FC Nordsjælland - Brøndby IF

Både FC Nordsjælland og Brøndby åbnede Superligaen med en sejr, og nu mødes de to hold i Farum søndag.

Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 16.00
Spillested: Right to Dream Park, Farum
Dommer: Peter Kjærsgaard
På TV: Canal 9
Hashtag: #fcnbif #sldk

Holdnyt:

FC Nordsjælland:
Kasper Hjulmands mandskab har mistet Marcus Ingvartsen og Stanislav Lobotka, to store profiler, men alligevel viste holdet stor kvalitet mandag aften, hvor der blev hentet en sejr på 2-1 i Odense og OB.

Dermed åbnede sæsonen glimrende for FC Nordsjælland, der fik mål fra Ernest Asante og og Karlo Bartolec, og nu får klubben så muligheden for at lave endnu et stort resultat.

Pascal Gregor, Martin Frese og Lasse Petry sidder ude med skader.

Brøndby IF:
Det blev til en fremragende Brøndby-sejr på 4-0 hjemme mod FC Midtjylland søndag, og dermed åbnede Alexander Zornigers mandskab Superligaen med samme cikre som i sidste sæson.

Brøndby klarede sig lige præcis videre mod VPS Vaasa i Europa League, men indsatsen var langt fra niveauet mod FCM. Christian Nørgaard sad over til kampen i Finland med sygdom, men til gengæld var der debut i målet til Benjamin Bellot, der altså lukkede to kasser ind

Sikkert er det, at den nye mand, Lasse Vigen Christensen, der blev hentet i Fulham, er til rådighed, og han kan altså få sin Brøndby-debut mod FC Nordsjælland.

Hjörtur Hermannsson sidder ude med karantæne. Helt nye Simon Tibbling er ikke udtaget til kamptruppen.

Karantæne:
FC Nordsjælland: Ingen
Brøndby IF: Hjörtur Hermannsson

Bud på startopstillinger:
FC Nordsjælland (3-4-3): Runarsson - Tranberg, Maxsø, Mtiliga - Bartolec, Jensen, Nelsson, Pedersen - Asante, Marcondes, Donyoh

Brøndby IF (4-3-1-2): Rønnow - Larsson, Arajuuri, Röcker, Crone - Halimi, Nørgaard, Fisker - Mukhtar - Pukki, Kliment

Profilen:
Emiliano Marcondes er FC Nordsjælland-spiller og har leveret meget stærke præstationer på det seneste års tid, men det lader til at være op over, at en ny arbejdsgiver bliver præsenteret. Han har kun et år halvt igen af aftalen med Nordsjælland, modstanderen søndag, Brøndby, skulle være meget interesseret, men Championship-klubben Brentford er favoritter til at hente profilen fra 1. januar Marcondes har i denne uge angiveligt været til lægetjek i Brentford, men FCN vil holde på spilleren i efteråret?

Vidste du, at..:
Jan Kliment har allerede tangeret sidste sæsons målhøst i Brøndby-trøjen. Det gjorde han med sit ene mål i søndags mod FC Midtjylland. De ene mål sidste sæson? Det kom mod netop FC Nordsjælland - på udebane.

Dom:
Det tegner umiddelbart til at blive en tæt kamp. FC Nordsjælland skal bygge videre på en god sejr i Odense, og Brøndby skal følge op på den flotte sejr hjemme over FC Midtjylland.

For Brøndbys vedkommende bliver det også interessant at se, hvordan klubben restituerer efter udekampen i Europa League i Finland torsdag aften.

I sidste sæson endte det 1-1 mellem de to hold, og det kan igen blive resultatet af kampen mellem FC Nordsjælland og Brøndby. Et resultat, som begge klubber kan leve med. 1-1 er buddet herfra..

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: