Superliga

Optakt: FCM - FCN

Den seneste rundes store vinder - og den store taber - støder sammen lørdag klokken 17 på MCH Arena i Herning.

Status:
Mens FC Midtjylland fik en succesoplevelse af de helt store i forårets første runde med en sejr på 2-0 over hidtl ubesejrede FC København, var historien noget anderledes for FC Nordsjælland. Holdet fra Farum fik en snitter i Randers, og i denne weekend kører  Tiger-bussen altså for anden weekend i træk til Jylland.

FC Midtjylland vil sandsynligvis forsøge at komme op på en bølge med deres anden sejr i træk, og der er derfor sandsynligt genvalg til samtlige spillere fra sidste weekends startopstilling. Modsat er Morten Wieghorst tvunget til minimum en enkelt udskiftning, da Mads Thomsen gik i stykker i Randers.

Wieghorst og FCN har brug for en sejr for at lægge afstand til bunden, men holdet har blot vundet én gang ud af 15 mulige i Herning. På den anden side har FCM krammet på lørdagens modstander hjemme på MCH Arena, og med udsigten til sølv og mulig Champions League-kvalifikation vil "Ulvene" naturligvis være meget tændte.

Profil:
Kan Morten Nordstrand finde tilbage i sin gamle målform, forøges FC Nordsjællands muligheder betragteligt, men angriberen får brug for støtte fra sine to kanter. Spiller kanterne op til deres bedste, kan Nordstrand få en stor kamp.

Dom:
FC Nordsjælland er ligaens mest svingende mandskab. Det viser de igen i Herning, hvor de med en stærk kollektiv præstation formår at ryste "Ulvene", der fortst har armene oppe efter sejren over FCK. På en stærk kontraindsats vinder FC Nordsjælland med 2-1.

Bud på startopstillinger:

FC Midtjylland (4-1-3-1-1):
Lössl - Albrechtsen, Bak Nielsen, Sviatchenko, Juelsgård - Izunna - Albæk, J. Poulsen, Hassan - Thygesen - Igboun.

Skader: Salami, Olsen
Karantæner: Ingen

FC Nordsjælland (4-3-3):
Hansen - Kildentoft, Parkhurst, Bjelland, Oviedo - Lund Nielsen, Stokholm, Adu - Lyng, Nordstrand, Lawan.

Skader: Thomsen, Bernier, M. Nielsen, Egeris
Karantæner: Ingen