Video : Tipsbladet
Superliga

Optakt: Hobro IK - Randers FC

Hobro IK og Randers FC jagter sæsonens første sejr, når de støder ind i hinanden i søndagens tidlige Superliga-kamp.

Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 12.00
Spillested: DS Arena, Hobro
Dommer: Jakob Sundberg
På TV: Eurosport 2
Hashtag: #hobrfc #sldk

Holdnyt:
Hobro IK:

Hobro er af mange spået en plads blandt de tre nedrykkere i denne sæson, men himmerlændingene har vist, at de ikke er sådan at slippe af med. Og efter de første to kampe i denne sæson er Peter Sørensens mandskab ubesejrede. Opgør mod AGF og Esbjerg fB har kastet to point af sig.

Når Peter Sørensen spejder ud over sit hold, er han formentlig meget tilfreds, men han ved godt, at han risikerer at miste op til flere profiler inden transfervinduets lukning. Pål Alexander Kirkevold, Edgar Babayan og Emmanuel Sabbi er alle på affyringsrampen, og i Hobro må man affinde sig med manger rygter i disse transfertider.

Men foreløbig er trioen altså stadig i Hobro og dermed klar til at gøre livet surt for Randers FC søndag.

Hobro IK er uden Mads Hvilsom og Martin Mikkelsen mod Randers FC.

Randers FC:
Kronjyderne havde heldet med sig, da det blev 2-2 mod Brøndby IF i seneste runde.

Først lykkedes det Emil Riis at score et mål, der klart skulle have været underkendt, fordi angriberen tog bolden med med hånden, og det var først i kampens allersidste angreb, det lykkeds Marvin Egho at udligne. 

Dermed fik Thomas Thomasbergs mandskab slettet det triste nul på pointkontoen efter nederlaget til SønderjyskE i premieren.

Det ser godt ud på skadesfronten i Randers FC, hvor Thomas Thomasberg mere eller mindre kan vælge frit på alle hylder. 

Karantæner:
Hobro: Ingen
Randers FC: Ingen

Bud på startopstillinger:
Hobro IK (4-4-2):
Rask - Bøge, Ahmedhodzic, Minor, Haarup - Sabbi, Pedersen, Brix-Damborg, Thychosen - Babayan, Kirkevold

Randers FC (4-4-2): Carlgren - Kopplin, Nielsen, Marxen, Conboy - Kallesøe, Hammershøj-Mistrati, Piesinger, Lobjanidze - Riis, Egho

Profilen:
Allerede i sin tredje kamp for Randers FC er Vito Hammershøj-Mistrati tilbage på DS Arena, hvor han står over for alle sine tidligere holdkammerater. Det må alt andet end lige være en speciel kamp for midtbanespilleren, der udviklede sig til en profil på holdet i Hobro.

Vidste du, at..:
Hobro IK og Randers FC er to af de mandskaber, der har haft mindst boldbesiddelse i de første to kampe i denne sæson. Hobro IK har haft bolden 39,5 procent af tidens, mens Randers FC har været i boldbesiddelse 36,9 procent af tiden. Kun Lyngby BK med 36,2 procent er lavere placeret på den liste.

Dom:
Begge hold mangler en sejr i denne sæson, og der er ingen tvivl om, at begge øjner tre point i den tidlige søndagskamp. Randers FC vandt fire ud af fire kampe over Hobro IK i sidste sæson, og vi gætter også på, at det bliver til en kronjysk sejr i denne omgang. Randers slår Hobro 2-1. 

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: