Optakt: Hobro IK - SønderjyskE
Superliga

Optakt: Hobro IK - SønderjyskE

Kan Hobro holde fast i andenpladsen, eller får SønderjyskE en sejr i efter tre kampe uden?

Kampfakta:
Kampstart: Fredag klokken 20.15
Spillested: DS Arena, Hobro
Dommer: Jørgen Daugbjerg Burchardt
På TV: Eurosport 2
Hashtag: #hiksje #sldk

Få en bonus på 1.000 kr. hos bwin og spil på kampen

Holdnyt:

Hobro IK:
Når Hobro rykker op i Superligaen, har holdet det åbenbart med at brage af sted fra starten. Da det for første gang kom i landets bedste række for tre år siden, lå det kortvarigt nummer et efter fire kampe og nummer to helt frem til ottende spillerunde.

Nu er der spillet syv kampe af denne sæson, og Hobro ligger nummer to igen, fire point efter FC Nordsjælland på førstepladsen. Det har de især brandvarme mål-Pål Alexander Kirkevold at takke for. Den norske bomber har scoret seks gange i de fire seneste ligaopgør.

Han blev dog holdt fra fadet i Hobros mest nylige kamp, det var i pokalturneringen mod Kolding IF fra 2. division, som Superliga-profferne ikke desto mindre vandt med 1-0 på mål af angrebsmakker Sebastian Grønning.

Nu gælder det altså Superligaen igen efter to ugers landskampspause og for Hobros vedkommende et forsvar af andenpladsen. Her er det glædeligt for himmerlændingene, at de småskader, der plagede truppen op til pausen, burde være fortid nu. Ude er "kun" Mads Justesen og Wilfried Domoraud. Nyindkøbet, amerikanske Emmanuel Sabbi, er med i truppen, efter han har fået arbejds- og opholdstilladelse.

Tror du, at begge mandskaber holder fast i deres ubesejrede stime, kan uafgjort spilles til odds 3.25 hos bwin - klik her

SønderjyskE:
Man kan vel bedst beskrive SønderjyskE’s form i denne sæson som svingende. Holdet har endnu ikke prøvet at hverken vinde, tabe eller spille uafgjort to kampe i streg, og senest materialiserede det sig i kampforløbet mod OB.

SønderjyskE var bagud med 2-0, til der manglede lige under et kvarter, inden først Christian ”Greko” Jakobsen og i overtiden Marcel Rømer scorede og dermed udlignede.

Foreløbig rækker den ustabile formkurve dog til en sjetteplads, så nogen katastrofe har sæsonstarten langt fra været; en sjetteplads vil være mere end godkendt for SønderjyskE ved sæsonens afslutning.

I de seneste uger har der også været lidt godt skadesnyt, eftersom Eggert Jonsson, som ellers havde været ukampdygtig, siden han kom til klubben i vinter, fik spilletid i de to seneste kampe før landskampspausen. Dermed er Sakari Mattila, der formentlig er ude resten af sæsonen, og Mads Hvilsom, der er ude til midt i september, de eneste på skadeslisten.

Før weekendens spillerunde ligger SønderjyskE nummer seks med ni point.

Karantæne:
Hobro IK: Ingen
SønderjyskE: Ingen

Bud på startopstillinger:
Hobro IK (4-4-2): Rask – Gotfredsen, Bøge, Minor, Kopplin – Olsen, Brix-Damborg, Hammershøy-Mistrati, Babayan – Antipas, Kirkevold
SønderjyskE (4-2-3-1): Mielitz – Ramon, Pedersen, Luijckx, Poulsen – Rømer, Zimling – Kløve, Zinckernagel, Jakobsen – Uhre

Profilen:
Det er mestendels Pål Alexander Kirkevold, der har scoret målene og dermed løbet med overskrifterne for Hobro, men på den centrale midtbane har Vito Hammershøy-Mistrati været en afgørende spiller. Den tidligere FC Helsingør-mand kom på Månedens Hold her på tipsbladet.dk for august, og hvis han kan lægge de mål, han vel burde have scoret, til sit spil, har Hobro lige pludselig en spiller, som snart vokser ud af klubben.

Vidste du, at..:
Hobro har aldrig vundet over SønderjyskE. De to hold har mødt hinanden otte gange, hvilket er endt med seks sejre til fredagens gæster og to uafgjorte.

Dom:
Man spørger sig selv, hvor længe Hobro kan blive ved med at imponere, som holdet har gjort hidtil i denne sæson. Umiddelbart er der ikke så meget, der tyder på, at SønderjyskE, der uden sejr i tre kampe, bliver dem, der får Hobro ned på jorden igen.

Vi tror dog på, at sønderjyderne efterhånden er ved at have fundet melodien så meget, at de godt kan få point med hjem fra Nordjylland. Omvendt sikrer Hobros soliditet, at bunden ikke falder ud af holdet. 1-1 lyder buddet således herfra.

Spil 25 kroner gratis hos bwin på kampen mellem Hobro IK og SønderjyskE - klik her

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:

Advertisement

Advertisement