Video : Tipsbladet
Superliga

Optakt: Hobro IK - Vejle Boldklub

Den samlede taber af de to opgør mellem Hobro og Vejle er færdig i Superligaen. Med andre ord er alt på spil. Dette er den første af to kampe mellem de to hold.

Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 14.00
Spillested: DS Arena, Hobro
Slutspil: Superliga Playoff
Dommer: Jakob Kehlet
På TV: Eurosport 2
Hashtag: #hobvb #sldk

Holdnyt:

Hobro IK:
Nu er der ikke flere chancer, hvis det ikke lige går. Både Hobro Ik og Vejle Boldklub ved, at der er nedrykning på menuen, hvis det ender med et samlet nederlag over de to kampe.

Hjemmeholdet sagde i starten af foråret farvel til Allan Kuhn og gav tøjlerne videre til Peter Sørensen, der netop har erfaring med at spille denne type kampe - det gjorde han med Silkeborg i fjor, hvor klubben fra Søhøjlandet dog endte med at rykke ud.

Nu venter så opgøret mod Vejle, hvor Hobro-holdet i første kamp på hjemmebane er uden Yaw Amankwah, der sidder over med karantæne, mens Martin Mikkelsens sæson er forbi, efter han blev skadet mod AaB.

Det er værd at huske, at det er over to kampe, det skal afgøres, hvem der skal ned i NordicBet Ligaen, og hvem der skal have en chance mere for at blive i Superligaen, så det er ikke sikkert, at man behøver satse alt i første kamp, men i stedet forsøge at stå godt til returen i Vejle.

Vejle Boldklub:
Superliga-oprykkerne har længe været klar over, at det tænkelige scenarie var en fjerdeplads i gruppespillet og dermed afgørende kampe for at redde livet i Superligaen, og nu går det så endelig løs.

Klubben har faktisk vist ganske udmærket form i gruppespillet, hvor det er blevet til otte point i seks kampe. De to seneste er dog blevet tabt.

Til opgøret har den rumænske træner Constantin Galca ikke backen Viljormur Davidsen og angriber Allan Sousa til rådighed - de sidder begge i karantæne - mens klubben også ventes at være uden målmand Pavol Bajza, der er skadet.

Karantæner:
Hobro IK: Yah Amankwah
Vejle Boldklub: Viljormur Davidsen og Allan Sousa

Bud på startopstillinger:
Hobro IK (4-4-2): Rask - Gotfredsen, Bøge, Minor Petersen, Haarup - Sabbi, Hammershøy-Mistrati, Brix-Damborg, Babayan - Kristoffersen, Kirkevold

Vejle Boldklub (4-2-3-1): Hagelskjær - Memija, Greve, Ilic, Amundsen - Ramadani, Hallberg - Louati, Yurchenko, Gryn - Nilsson 

Profilen:
Pål Alexander Kirkevold er muligvis den bedste spiller på banen, og de bedste spillere bør også vise sig også frem i de mest afgørende kampe. Derfor er der meget, der hviler på profilen og sidste sæsons Superliga-topscorer, der skal lave de mål, der redder holdet.

Vidste du, at..:
Træner Peter Sørensen fra Hobro IK og angriber Gustaf Nilsson fra Vejle Boldklub kæmpede i sidste sæson sammen om at komme fri af nedrykning med Silkeborg IF, men det lykkedes ikke - klubben tabte den sidste og afgørende kamp til Esbjerg fB. Da sæsonen var forbi, sluttede Nilssons lejeophold i SIF, og Peter Sørensen nåede kun få kampe i spidsen for klubben i NordicBet Ligaen, inden han blev opsagt.

Dom:
Det kommer formentlig til at blive en tæt fodboldkamp, hvor der i første opgør vil være fokus på ikke at dumme sig og i stedet stå godt i forhold til returkampen i Vejle, og det kan give et opgør, som er mere intenst end velspillet, og der kommer formentlig ikke mange mål i kampen.

De to tidligere opgør i sæsonen mellem klubberne er endt med en sejr til hver - i sæsonens første runde vandt Vejle med 3-1, og den 28. oktober endte det 1-0 til Hobro. Vi tror, at tendensen med hjemmesejre fortsætter, og at Hobro får et godt udgangspunkt med en sejr på 1-0.

Tidligere indbyrdes kampe og form: