Video : Tipsbladet
Superliga

Optakt: Lyngby BK - FC København

FC København har scoret 12 mål de seneste tre Superliga-kampe, og der skal nok vente mange chancer mod Lyngbys hullede defensiv.

Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 18.00
Spillested: Lyngby Stadion
Dommer: Anders Poulsen
På TV: TV3+
Hashtag: #lbkfck #sldk

Få en bonus på 1.000 kr. hos bwin og spil på kampen

Holdnyt:
Lyngby BK:
Det har ikke været godt for Lyngbys vedkommende i denne sæson. I hvert fald kun i meget korte sekvenser. Senest mod AaB var det rigtig skidt, og de ellers så uskarpe nordjyder formåede at score tre mål mod Lyngbys gavebod af en defensiv.

Det skal gøres markant bedre på søndag, hvis ikke Lyngby skal løbe ind i en ordentlig røvfuld mod FC København, der har scoret fire mål i klubbens seneste tre Superliga-kampe.

Målene er raslet ind hos Lyngby i denne sæson, men klubben har på samme tid ikke haft svært ved at score i den modsatte ende. 13 mål i 10 kampe er fornuftigt, men det rækker altså ikke til mange point, når defensiven vakler. Nyerhvervelsen Mayron George scorede på straffespark i det seneste opgør mod AaB, og hvis Thomas Nørgaard, som får sin debut som cheftræner, vælger at bringe Kim Ojo i spil på samme tid, har Lyngby en frontduo, der i høj grad kan matche FCK på fysikken.

Lyngby BK har Mathias Tauber, Lasse Fosgaard og Hallgrimur Jonassonpå skadeslisten, mens Martin Ørnskov afsoner karantæne.

Hvis du tror, at begge hold scorer i kampen, kan du få odds 1.72 hos bwin - klik her

FC København:
4-3, 4-0 og 4-0.

Ja, FC København har været ganske overbevisende og ikke mindst målfarlige i klubbens seneste tre Superliga-kampe, og indtrykket af, at løverne er ved at få styr på tingene efter en dårlig sæsonstart forstærkes hele tiden.

Da FCK senest var i Lyngby BK, tabte de danske mestre, og det var vel at mærke i sidste sæson, hvor løverne ellers var noget nær umulige at slå. Meget er dog forandret i både FCK og Lyngby siden opgøret i  maj, men under alle omstændigheder er FCK advaret.

FC København er udfordret af de samme skader, som har plaget løverne i noget tid. Det vil sige, at Erik Johansson, Federico Santander, Nicolaj Thomsen, Youssef Toutouh, MIkael Antonsson, Martin Pusic og Tom Høgli er på skadeslisten. 

FC København varmede op til kampen med en udekamp mod FC Sheriff i Europa League torsdag aften. Opgøret endte 0-0.

Karantæner:
Lyngby BK: Martin Ørnskov
FC København: Ingen

Bud på startopstillinger:
Lyngby BK (4-2-3-1): Andersen - Brandrup, Sørensen, Lund, Lumb - Hebo, Christjansen - Boysen, Rygaard, Blume - George

FC København (4-4-2): Olsen - Ankersen, Lüftner, Vavro, Bengtsson - Kusk, Gregus, Zeca, Verbic - Pavlovic, Sotiriou

Profilen:
Hvis der er en spiller, som helt sikkert får travlt søndag aften, er det Mikkel Andersen i Lyngby-målet. Der har været nok at se til for den tidligere FC Midtjylland-spillers i denne sæson, og det bliver ikke mod FCK, at stormen aftager. Han skal stå en brandkamp, hvis Lyngby skal gøre sig forhåbninger om point mod FC København.

Vidste du, at..:
Lyngby-manager David Nielsen er den spiller, der står noteret for flest scoringer i de indbyrdes kampe mellem Lyngby og FC København. Som aktiv nåede David Nielsen at repræsentere begge klubber, og han har scoret to mål som Lyngby-spiller mod FCK og seks mål som FCK-spiller mod Lyngby.

Dom:
Det skal nok blive underholdende og målrigt, når de to mandskaber tørner sammen. FC København kommer helt sikkert frem til chancer, og der skal også nok vente Lyngby nogle muligheder i løbet af de 90 minutter. Umiddelbart er det en kamp, der ligger til FC København, men spørgsmålet er, om benene er tunge efter den lange midtugerejse til Moldova.

Vi gætter på, at FCK-spillerne får den rette massage og vinder 3-1 over Lyngby. 

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: