• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Martin Davidsen

Optakt: OB - Brøndby IF

OB har ikke vundet på hjemmebane mod Brøndby, siden Henrik Clausen var træner for fynboerne. Kan Brøndby tage sin fjerde Superliga-sejr på stribe? Det er ikke sket siden 2009.

Af Martin Davidsen

Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 16.00
Spillested: EWII Park, Odense
Dommer: Jens Maae
På tv: Canal 9
Hashtag: #obbif #sldk

Holdnyt:
OB:
Hvornår vender det i OB? De seneste 11 kampe har budt på ni nederlag, og senest blev hjemmepublikummet i Odense præsenteret for et 1-2-nederlag til oprykkerne fra Lyngby. OB ligner til tider et hold, der træner til en vinterpause, men spørgsmålet er nu, om landsholdspausen har været velgørende for OB-holdet, der er hårdt presset forud for kampen mod Brøndby.

Cheftræner Kent Nielsen må muligvis se bort fra Jacob Barrett, og så ligger det fast, at anfører Kenneth Emil Petersen er ude med en skade. Til gengæld må midtbanemanden Jens Jakob Thomasen være tæt på at være tilbage på hundrede procent, hvilket kan give ham en plads i startopstillingen.

Brøndby IF:
Med tre sejre på stribe sluttede Brøndby godt af inden landsholdspausen, og dermed står Alexander Zornigers mandskab godt rustet til efterårsslutspurtens fem sidste Superliga-kampe. Der er ingen meldinger om ny skader i Brøndby-truppen, og derfor er der stadig kun spørgsmålstegn ved Thomas Kahlenberg, der slet ikke har været i aktion i denne sæson.

Til gengæld har flere af klubbens spillere været af sted på landsholdstjeneste, men det bør ikke have betydning for søndagens kamp.

Karantæne:
OB: Ingen
Brøndby IF: Ingen

Bud på startopstillinger:
OB (4-4-2): Grytebust – Desler, Tingager, Tverskov, Pereira – Edmundsson, Thomasen, El Makrini, Jönsson – Festersen, Jacobsen

Brøndby IF (4-4-2): Rønnow – Larsson, Hermannsson, Röcker, Crone – Phiri, Hjulsager, Nørgaard, Mukhtar – Wilczek, Pukki

Vidste du, at…:
OB's seneste hjemmebanesejr over Brøndby fandt sted i efteråret 2011. Dengang vandt OB 2-1 over Brøndby, men ingen af de 28 spillere, der var i aktion i kampen, er endnu at finde i de to klubber. De to trænere Henrik Clausen og Henrik Jensen er også andetsteds.

Profilen:
Benedict Röcker har været stærk for Brøndby i denne sæson, og han skal igen sørge for at holde sammen på forsvaret. OB's offensiv har været uskarpt i dette efterår, men alligevel bør Röcker og Brøndby-defensiven være opmærksomme på kvaliteterne hos Anders K. Jacobsen og Rasmus Festersen.

Dom:
Er det i denne kamp, at OB kommer tilbage på sporet? Det er højst tvivlsomt. Ganske vist har Brøndby ikke prøvet at vinde fire kampe i træk siden foråret 2009, men OB's mandskab kan let rystes. En hurtig Brøndby-scoring kan tage luften ud af kampen, og vi byder derfor på en udesejr. 0-2.

Form, tabel, indbyrdes kampe:

Superliga

Mere Superliga

Fokus