Optakt: Randers FC - FC Vestsjælland
Superliga

Optakt: Randers FC - FC Vestsjælland

Randers FC har ikke fået en sejr i de seneste fem kampe og FC Vestsjælland kommer med den første sejr i bagagen efter 11 kampe uden. Få et bud på, hvordan det går i Randers lørdag.

Kampfakta:
Spillested:Auto C Park, Randers FC 
Dommer: Michael Tykgaard
Kampstart: Lørdag klokken 17.00
På tv: TV3 Sport 1
Twitter: #rfcfcv
 
Holdnyt:
Randers FC:
At Randers FC fortsat holder fast i bronzemedaljerne siger mere om konkurrenternes svingende resultater end det gør om Randers-holdets kvalitet i spillet. Det nærmest ubrydelige fundament, som træner Colin Todd i efteråret havde støbt har i foråret slået revner. 

I efteråret holdt man målet rent i hele ni kampe - i foråret har man lukket mål ind i de seneste fem kampe, hvor af tre er endt med nederlag og de to seneste med pointdeling. 

Randers har hentet sølle fem point i seks runder, og kun FC Vestsjælland har en ringere høst i 2015 i Superligaen. 

Skal Randers blive ved med at holde konkurrenter bag sig, er lørdagens kamp en af dem, der skal give tre point. 

Christian Keller er tilbage efter at han sad over med en mindre skade mod AaB. Det må give ro i Randers-lejren,  for han er uhyre vigtig for holdets centrale midtbane, hvor han giver den som både hårdttacklende bølgebryder og kreativ igangsætter. Også Jonas Borring, der mod AaB spillede meget af kampen med en hovedforbinding efter et sammenstød med en AaB-spiller ventes at blive helt klar.

FC Vestsjælland:
FC Vestsjælland fik langt om længe den sejr, der kan give et lille håb om, at man kan jage nedrykningsspøgelset væk med en slutspurt i de sidste 10 spillerunder. 2-1 ude over OB, der lige nu er holdet, der skal indhentes i stillingen i top 10, kom som den helt perfekte gave oven på på fem nederlag i træk og 11 ligakampe uden sejr. 

Men der er ingen tid til at nyde sejre mere end det blev gjort tirsdag aften. Der skal holdes fokus og flere point skal hentes med det samme, inden matematikken gør det absolut umuligt at tro på et comeback.

FC Vestsjælland havde inden succesoplevelsen i Odense blot scoret et mål i foråret, men i Randers bliver en af de vigtigste håb, at offensiven med Rasmus Festersen og grækeren Apostolos Vellios igen viser skarphed. Begge spillere scorede mod OB, og har begge kvaliteten til at kunne slå hul på Randers-defensiven.

FC Vestsjælland har atter Eggert Jonsson med efter en dag i karantæne, og kan prale af en mere eller mindre skadesfri trup.

 Der er resultatmæssig krise i FC Vestsjælland, der har tabt samtlige kampe i forårssæsonen på nær en pokalkamp i Brønshøj. Chancen for overlevelse er er minimal, men håbet kan blive fornyet med en sejr i Odense. Det kræver imidlertid langt bedre spil end det Slagelse-klubben har vist indtil videre. 

 
Særligt offensivt har FC Vestsjælland haft problemer, og man venter stadig på første Superliga-scoring fra den nytilkomne græker Apostolos Vellios. Det er væsentligt for FC Vestsjælland at få gang i offensiven, for har man ingen arme, kan man ikke få kage. Og har man ingen målfarlig offensiv, er det svært at vinde fodboldkampe. 
 
Karantæne:
Randers FC: Mads Agesen
FC Vestsjælland: Ingen
 
Superliga-form:
Randers FC: T-T-T-U-U
FC Vestsjælland: T-T-T-T-V
 
Bud på startopstillinger:
Randers FC(4-4-2): Jonsson - Fischer, Fenger, Tverskov, Tamboura - Fisker, Keller, Poulsen, Borring - Lundberg, Ishak
 
FC Vestsjælland (5-3-2): Mikkelsen – Raitala, Østli, Kure, Lumb – Nymann,  Madsen, Jonsson, Akharraz – Vellios, Festersen 
 
Vidste du, at...:
At der plejer at være god plads på stadion, når Randers og FC Vestsjælland mødes i Superligaen. I den fem tidligere opgør har gennemsnits-tilskuertallet lydt på godt 3.500. Holdene har så heller ikke sørget for målfester, da der maksimalt er blevet scoret to gange i kampene - dog er ingen af de tidligere kampe sluttet uden scoring. 
 
Dom:
Randers uden sejr i fem kampe og en enkelt sejr til FCV i ligeledes fem kampe - det er et svært opgør at spå om. Randers FC søger efter efterårets stabilitet og effektivitet i begge ender, mens FC Vestsjælland må komme med en fornyet tro på flere point, selv om kniven fortsat sidder tæt på struben.

Selv om Randers er i top tre i tabellen kan striben af kampe uden sejr have skabt uro og frustrationer i truppen, så selv om hjemmeholdet må stå som klar favorit, er muligheden for FCV-point til stede. Det bliver et forsigtigt bud på en 1-1'er.