Optakt: Randers FC - OB
Foto: Getty Images
Superliga

Optakt: Randers FC - OB

Der står ikke alverden på spil i onsdagens kamp, men Randers FC vil helt sikkert jagte revanche for nederlaget i søndags.

Kampfakta:
Kampstart: Onsdag klokken 18.00
Spillested: BioNutria Park, Randers 
Dommer: Jens Maae
Slutspil: Gruppespil - pulje 2
På TV: Eurosport 2
Hashtag: #rfcob #sldk

Holdnyt:
Randers FC:
Kronjyderne kæmper med Lyngby BK om at ende på tredjepladsen i pulje 2, som med stor sandsynlighed vil kaste et opgør mod FC Helsingør af sig i nedrykningsspillet. Det vil Randers FC og Lyngby BK formentlig foretrække frem for at møde Silkeborg.

Derfor er der også noget at spille for i onsdagens opgør mod OB, og så er der naturligvis også revanchen for 0-3-nederlaget i søndags. Det er ikke længe siden, at Randers FC besejrede OB med 4-1, men i søndags var det altså kronjyderne, der fik røvfuld.

Randers FC var uskarpe i offensiven, og de to backs formåede ikke for alvor at udfordre fynboerne. Derfor havde OB forholds nemt spil.

Nicolai Poulsen afsoner karantæne i onsdagens opgør, mens Kasper Enghardt er tilbage i truppen, efter han sad ude i sidste runde. Johnny Thomsen og Marcus Mølvadgaard sidder til gengæld stadig på tribunen.

OB:
Med mindre OB har en klar præference i forhold til enten at møde AGF eller Hobro IK, skal de sidste tre runder i gruppespillet mere eller mindre bare overstås for Kent Nielsens mandskab. Pladsen i top to er sikret, og dermed kan fynboerne fokusere på at forfine spillet inden kampene om Europa.

3-0-sejren over Randers FC i søndags var fuldt fortjent og blev etableret på en rigtig god start i anden halvleg. Kent Nielsen kunne glæde sig over, at begge angribere, Nicklas Helenius og Anders K. Jacobsen, fik scoret, og at Sten Grytebust noterede sig for det første clean sheet i foråret.

Jacob Barrett Laursen har fået fjernet sin blindtarm og er ikke til rådighed mod Randers FC. Derudover er truppen ifølge ob.dk skadesfri, men Rasmus Festersen er ikke klar nok til at være en del af truppen. Det er Jens Jakob Thomasen og Rasmus Jönsson, der har været syg, til gengæld.

Karantæner:
Randers FC: Nicolai Poulsen
OB: Ingen

Bud på startopstillinger:
OB (4-4-2): Grytebust - Laursen, Petersen, Lund, Desler - Greve, Tverskov, Nielsen, Kløve - Helenius, Jacobsen

Randers FC (4-4-2): Halldorsson - Damsgaard, Enghardt, Marxen, Conboy - Kallesøe, Lauenborg, Kauko, Lobjanidze - Kadrii, Boman

Profilen:
Jeppe Tverskov har fået en rolle på midtbanen for OB i dette forår, og den har han løst rigtig fornuftigt. Den tidligere Randers-spiller er sikker på bolden og har et godt overblik. Tverskov har udtalt, at han gerne vil blive på den centrale midtbane, og det skal blive spændende at se, hvad Kent NIelsen prioriterer, når Jens Jakob Thomasen er tilbage i fulde omdrejninger.

Vidste du, at..:
Dommer Jens Maae har passet fløjten i 107 kampe i Danmarks bedste fodboldrække, men han har aldrig før dømt et opgør mellem Randers FC og OB. Det er selv om, at de to klubber har mødt hinanden 39 gange i Superligaen.

Dom:
OB er et bedre fodboldhold end Randers FC, men på dette tidspunkt handler det også meget om motivation - og om nogle af de to mandskaber måske giver et par af nøglespillerne en pause? Derfor er det svært at spå om kampbilledet, men OB bør følge op på søndagens sejr med en ny en af slagsen. Fynboerne vinder 2-1.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.