Video : Tipsbladet
Superliga

Optakt: Randers FC - Vendsyssel FF

Kronjyderne skal tilbage på sporet efter et nederlag på 1-4 til FC Nordsjælland, mens Vendsyssel igen skal forsøge at få point.

Kampfakta:
Kampstart: Lørdag klokken 16.00
Spillested: BioNutria Park, Randers
Dommer: Peter Munch Larsen
På TV: TV3 Sport
Hashtag: #rfcven #sldk

Holdnyt:
Randers FC:
Thomas Thomasbergs mandskab kom efter en ellers godkendt start på sæsonen ned på jorden igen, da klubben tabte med hele 1-4 til FC Nordsjælland på udebane. Dermed ligger klubben før 10. runde i Superligaen nummer 10 med 10 point, og nu venter så et opgør mod oprykkerne fra Vendsyssel FF.

Tidligere har man set Randers-hold med stor defensiv styrke, men i denne sæson har holdet haft svært ved at holde modstanderne fra fadet, så det er et sted, hvor Thomas Thomasberg nok har en del af sit træningsfokus.

Senest sad Kevin Conboy ude med karantæne, men han vender tilbage nu, og tilbage er også angriber Mikael Boman. Han har været ude med en skade, men har spillet for reserveholdet og er nu klar til førsteholdsfodbold igen. Angriber Marcus Mølvadgaard er stadig ude.

Vendsyssel FF:
Efter seks point i de to første kampe er det bare blevet til tre point i de seneste syv. Hverdagen begynder så småt at melde sig for oprykkermandskabet, der senest fik 1-1 hjemme mod Superligaens sidsteplads, Hobro IK.

Selv om det ikke er blevet til mange point på det seneste, kan træner Jens Berthel Askou glæde sig over, at de seneste to kampe ikke er blevet tabt, da klubben har spillet uafgjort med AGF og altså Hobro, samt at de tre seneste nederlag blot har været med en enkelt scoring. Det viser, at holdet er med i kampene, men lige mangler det sidste.

Til opgøret mod Randers er Markus Solberg ude, og det samme er Emmanuel Ogude, Jakob Hjorth, Mads B. Mikkelsen og Mikkel Frankoch

Randers FC: Ingen
Vendsyssel FF: Ingen

Bud på startopstillinger:
Randers FC (4-4-2): Carlgren - Thomsen, Bager, Marxen, Conboy - Aaquist, Poulsen, Rømer, Lobzhanidze - Stokke, Riis

Vendsyssel FF (4-1-4-1): Flø - Andersen, Fischer, Kaltoft, Christensen - Wohlgemuth - Jensen, Opondo, Knudsen, Thorsteinsson - Czajkowski

Profilen:
Kevin Conboy var ikke med senest for Randers FC, og det var til at se i nederlaget på 1-4 til FC Nordsjælland. Den dygtige venstre back giver kvalitet både defensivt og ikke mindst offensivt, hvor han med en god venstre fod kan både score og assistere.

Vidste du, at..:
Randers FC og Vendsyssel FF har været svære at skille ad i denne sæson. Vendsyssel har scoret 11 gange, det samme har Randers. Randers har lukket 15 mål ind, det samme har Vendsyssel. Eneste forskel? Randers har med 10 point hentet et enkelt point mere end Vendsyssel.

Dom:
Det tegner til at blive en intens og ikke mindst tæt kamp, når de to hold mødes i Randers lørdag. Hjemmeholdet må være favorit til opgøret, når man tænker på den rutine, der er i holdet, og Randers har da også behov for at vise noget efter et skidt nederlag på 1-4 til FC Nordsjælland senest.

Vi tror på, at Randers henter en smal sejr på 1-0.

Tidligere indbydes kampe, form og tabel: