Optakt: SønderjyskE - Hobro IK
Superliga

Optakt: SønderjyskE - Hobro IK

Top gæster bund, når Hobro IK aflægger besøg i Haderslev i søndagens tidlige kamp.

Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 12.00
Spillested: Sydbank Park, Haderslev
Dommer: Michael Johansen
På TV: TV3 Sport 2
Hashtag: #sjehob #sldk

Få en bonus på 1.000 kr. hos bwin og spil på kampen

Holdnyt:
SønderjyskE:
Det er en hård tid at være SønderjyskE-fan, for holdet har ikke vundet i ni kampe, og sønderjyderne har i det hele taget været dårligst i Superligaen i 2017. Det havde lunet med en sejr i seneste runde med Silkeborg IF, men i stedet tabte SønderjyskE på et sent mål, og derfor hænger holdet fast i bunden.

Tre point mod oprykkerne fra Hobro vil derfor falde på et tørt sted for klubben, der vandt sølvmedaljer for halvandet år siden. De fleste spillere fra sølvholdet er væk nu, og anfører Marc Pedersen har da også talt om, at han godt kan savne Pierre Kanstrup og co.

SønderjyskE har været hårdt ramt af skader og er det fortsat, selv om Niki Zimling stod til comeback i onsdagens pokalkamp, inden den blev aflyst.

I sidste runde måtte cheftræner Claus Nørgaard se bort fra Sakari Mattila, Troels Kløve, Mikael Uhre, Simon Poulsen og William Tchuameni, og ingen af dem var at finde i truppen til pokalkampen mod Jammerbugt FC. Uhre bliver dog måske klar til Hobro, mens Kløve forventes at kunne spille en rolle, og Poulsen træner med på fuldt blus.

Christian "Greko" Jacobsen, William Tchuameni og Anders Egholm skal testen inden kampen. Spørgsmålet er, om Nørgaard vender tilbage til den 4-2-3-1-formation, som har praktiserede i begyndelsen af sæsonen.

SønderjyskE går ind til 14. spillerunde i Superligaen med 11 point, hvilket rækker til en 12. plads.

Tror du på, at Hobro kan forværre SønderjyskE's stime ved at vinde i Haderslev, kan du spille det til odds 2.50 hos bwin - klik her

Hobro IK:
Mens denne sæson har været en skuffelse for SønderjyskE hidtil, har oprykkerne fra Hobro overrasket positivt. Senest vandt holdet hele 4-0 over det hidtidige førerhold, FC Nordsjælland, og ligner et stadig stærkere bud på en top 6-klub.

Det skyldes selvfølgelig ikke mindst Pål Alexander Kirkevolds målstime, som nu er 10 kampe lang. Den norske angriber er et varmt navn, eftersom hans kontrakt med klubben udløber til sommer.

Hobro har dog også sine skadesproblemer at bekymre sig om, ikke mindst anfører Mads Justesen, som har været ude siden runde fire. Det vides endnu ikke, hvornår han er tilbage på banen, men det bliver ikke mod SønderjyskE. Det samme kan siges om offensivspilleren Wilfried Domoraud.

Rasmus Minor, som blev udvist i 2-2-kampen mod AC Horsens, sidder også ude, så cheftræner Thomas Thomasberg må endnu en gang ty til et til lejligheden sammensat midterforsvar. Det gik jo også fint mod FC Nordsjælland.

Hobro har før weekendens kampe 22 point og ligger på fjerdepladsen.

Karantæne:
SønderjyskE: Marcel Rømer
Hobro IK: Rasmus Minor Petersen

Bud på startopstillinger:
SønderjyskE (4-2-3-1): Mielitz – Ramon, Pedersen, Luijckx, Ritter – Jónsson, Zimling – Scheel, Zinckernagel, ”Greko” – Uhre
Hobro IK (4-4-2): Rask – Bøge, Amankwah, Gotfredsen, Kopplin – Mikkelsen, Brix-Damborg, Hammershøy-Mistrati, Babayan – Kirkevold, Antipas

Profilen:
Vi satser på, at Mikael Uhre bliver klar efter sin skade, for SønderjyskE har brug for en mand med mål i støvlerne. Holdet har ikke scoret i sine tre seneste kampe, og det giver sig selv, at det skal man, hvis man vil vinde fodboldkampe.

Vidste du, at..:
Da Hobro slog SønderjyskE 3-2 i ottende spillerunde, var det første gang i historien, at oprykkerne har vundet over søndagens modstander. I de otte foregående opgør havde SønderjyskE vundet seks og spillet to uafgjort.

Dom:
Før eller siden må sejren jo komme for SønderjyskE, men to ting gør, at vi tror på Hobro: holdets bedre form og SønderjyskE’s skadesproblemer. Superligaen udmærker sig selvfølgelig ved at have mange svingende hold, men det ville være noget at et sving at gå fra 4-0-sejr over FC Nordsjælland til nederlag i Haderslev.

Buddet herfra lyder derfor på 1-2.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: