Video : Tipsbladet
Superliga

Optakt: SønderjyskE - OB

Det er to hold med ganske fin selvtillid, der mødes fredag aften i Haderslev - men hvordan ender opgøret?

Kampfakta:
Kampstart: Fredag klokken 19.00
Spillested: Sydbank Park, Haderslev
Dommer:  Mikkel Redder
På TV: TV 3 Max
Hashtag: #sjeob #sldk

Holdnyt:
SønderjyskE:
Med 1-1 i seneste runde ude mod Randers FC har SønderjyskE nu kun tabt en af de seneste seks Superliga-kampe og holdet godt fast i positionen i slipstrømmen på top 6.

Og det må være med ro i sindet, at SønderjyskE nu er klar til OB, for hjemme i Haderslev er det bare blevet til et eneste nederlag i sæsonen, hvilket kom helt tilbage i premiere-runden mod AaB.
 
Anders Egholm, Rasmus Vinderslev, og Joao Pereira er fortsat ukampdygtige. Nicholas Marfelt er også ude, men til gengæld er Søren Frederiksen blevet sin skade kvit.

Godt nok har SønderjyskE igen ingen spillere i karantæne, men det presser sig på. For inden kampen er hele fem spillere i direkte karantænefare ved det næste gule kort. De fem er Luijckx, Bah, Rømer, Pedersen og Gartenmann.

OB:
Det blev til et point på Brøndby Stadion i seneste runde, hvor det krævede hårdt arbejde og en god portion held at overleve presset fra de blå-gule. Men det ene point blev sikret, hvilket betyder, at fynboerne er ubesejret i de seneste fire kampe og kun har tabt en af de seneste otte. 

OB er fortsat på vej frem i tabellen efter den miserabel sæsonstart, der kun bød på et point i de første fem spillerunder. 

OB måtte undvære keeper Grytebust i Brøndby, men nordmanden er atter klar til kamp efter sin skade, så den unge helt fra Brøndby-kampen, Oliver Christensen må igen tage plads på bænken.  

Julius Eskesen blev for nyligt opereret for brok, og han er da heller ikke at finde i truppen til SønderjyskE-kampen.

Karantæner:
SønderjyskE: Ingen
OB: Ingen

Bud på startopstillinger:
SønderjyskE (4-1-4-1): Mielitz - Gartenmann, Pedersen, Luijckx, Poulsen - Rømer - Bah, Zimling,Jónsson, Jakobsen - Lieder

OB (3-5-2): Grytebust - Leeuwin, Tverskov, Ludwig - Johnson Laursen, Nielsen, Drachmann, Greve, Barrett Laursen - Kadrii, Jacobsen

Profilen:
Bashkim Kadrii var uheldig med ikke at komme på tavlen mod Brøndby. Indtil videre er det bare blevet til en scoring for OB efter tilbagekomsten. Men er der et hold, som Kadrii må have goder  minder om i den stribede trøje - så må det være SønderjyskE. Offensiven har nemlig nette fem gange tidligere mod sønderjyderne - de af målene blev sat ind i samme kamp tilbage i 2011, hvor OB i Haderslev vandt med 4-0.

Vidste du, at..:
SønderjyskEs seneste seks hjemmekampe mod OB er sluttet med fem sejre og en uafgjort til hjemmeholdet. 

Dom:
Det er to hold, der på hver deres vis har ganske fin selvtillid, og der plejer også at være mål at komme efter, når de to hold støder sammen. 

Der er scoret mindst to mål i de seneste fem indbyrdes møder, og mon ikke vi også får noget at varme os på fredag aften. Som det første opgør i sæsonen sluttede i Odense, går vi efter et 2-2-opgør i Haderslev fredag aften.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: