• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Kenneth Jensen

Optakt: Vendsyssel FF - FC Midtjylland

De danske mestre åbner forårssæsonen i Superligaen med et opgør mod oprykkerne fra Vendsyssel.

Af Kenneth Jensen

Kampfakta:
Kampstart: Mandag klokken 19.00
Spillested: Nord Energi Arena, Hjørring
Dommer: Jens Maae
På TV: TV3 Sport
Hashtag: #venfcm #sldk

Holdnyt:
Vendsyssel FF:
Nordjyderne Vendsyssel beviste i efteråret, at de bestemt kan begå sig i Superligaen. Klubben har 19 point efter 20 kampe, ligger tredjesidst og spillede mange tætte kampe, hvor de største nederlag var 3-0 til henholdsvis FC Nordsjælland og FC Midtjylland.

Nu går Jens Berthel Askous mandskab ind til et forår, hvor det hele skal afgøres, og det gør Askou med nyt blod i truppen. Man har hentet flere nye spillere ind - blandt andre Matti Steinmann, der er lejet i HSV - og Vendsyssel er på papiret kommet godt ud af januar.

Nu handler det så om at få integreret de nye folk og få resultater. Testkampene op til sæsonen har været lidt en blandet landhandel, hvor det er blevet til en sejr over Vejgaard i sidste test, men ellers har det budt på en uafgjort mod Thisted og tre nederlag, blandt andet til Viborg fra dansk fodbolds næstbedste række.

Til opgøret mod FC Midtjylland er Askou uden forsvarsspiller Jakob Hjorth, der kæmper for at komme sig over en hjernerytelse, der holdt ham ude det meste af efteråret. Også Mikkel Frankoch og Sebastian Czajkowski er ukampdygtige.

FC Midtjylland:
De danske mestre ligger tre point efter FC København i toppen af Superligaen, så det bliver et FCM-hold, der skal holde trit med FC København. Når denne kamp bliver spillet mandag aften, kan FC Midtjylland være seks point efter FCK, der spiller allerede søndag aften mod OB.

Det pres lever de dog fint med i FC Midtjylland. For et år siden var de i et parløb med Brøndby og knækkede de blå-gule til sidst i foråret og vandt mesterskabet. Nu er det så FC København, man duellerer med.

Januar er blevet brugt på at sige farvel til spillere i udkanten af truppen, mens man har hentet en venstre back og to brasilianere, og Kenneth Andersens har med transfervinduet bag sig nu mindst to gode spillere til alle positioner.

Det virker til at være et midtjysk mandskab, der er klar til et spændende forår. Testkampene har været meget målrige med sejre over Fredericia og Astana, mens man tabte til HSV, og det blev til uafgjort senets mod Shanghai SIPG.

Eneste malurt i bægeret for FC Midtjylland er, at de må undvære Rasmus Nicolaisen og Zsolt Korcsmar i en længere periode - de er begge ude med skader, mens Artem Dovbyk heller ikke er klar til at spille - han arbejder sig tilbage fra en længerevarende skade. Ayo Simon Okosun er tilbage i truppen, efter han var skadet det meste af efteråret.

Karantæne:
Vendsyssel FF: Ingen
FC Midtjylland: Rasmus Nicolaisen

Bud på startopstillinger:
Vendsyssel FF (4-1-4-1): Flø - Juel Andersen, Fischer, Kaltoft, Christensen - Steinmann - Konaté, Opondo, Knudsen, Thorsteinsson - Ogude

FC Midtjylland (3-4-3): Hansen - Hansen, Sviatchenko, Scholz - Andersson, Poulsen, Sparv, Dal Hende - Hassan, Onuachu, Evander

Profilen:
Meget fokus kommer i foråret til at være på brasilianske Evander. Den teknisk stærke midtbanespiller er formentlig tiltænkt en nøglerolle i foråret, efter de danske mestre brugte millioner af kroner på at købe ham fri i januar. Han var i efteråret udlejet fra Vasco Da Gama og imponerede både i efteråret og i opstarten til forårssæsonen.

Vidste du, at..:
Vendsyssel FF hentede bare ni point på hjemmebane i foråret - det er næstdårligst af alle hold i Superligaen, kun AaB var dårligere. Det vil nok være et af de punkter, hvor Jens Berthel Askou ønsker sig mere fra sit mandskab.

Dom:
Det er en rigtig spændende mandagskamp, hvor fokus vil være på udeholdet. Når FCM møder FCK, er der seks point mellem de to mandskaber, hvis FCK vinder hjemme over OB søndag aften. Dermed vil FCM være under et pres.

De danske mestre er uhyggelige på hjemmebane, men på udebane kan de tales med, og holdet har "bare" vundet fire af 10 udekampe.

Men når man ser på de to hold, er der alligevel kvalitetsforskel, og det bør man kunne se, når de to mandskaber går på banen. FC Midtjylland vinder 3-1.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:

Superliga

Ung FCM-debutant: Jeg er stolt

19-årige Nicolas Madsen fik sine første minutter for førsteholdet, da FC Midtjylland søndag vandt sikkert i Lyngby.

Mere Superliga

Fokus

Optakt: Silkeborg IF - OB

Hjemmeholdet søger stadig efter sæsonens første sejr, mens udeholdet kæmper for at holde fast i top seks. Der er vigtige point på spil i Silkeborg mandag aften.