Video : Tipsbladet
Superliga

Oskar Buur måtte læse om AGF-exit i medierne

Den tidligere AGF-spiller Oskar Buur jagter debut for Wolverhampton i Premier League. Det sker tre år efter, at han forlod AGF - en afsked, han i første omgang måtte læse om i medierne.

Oskar Buur er et godt bud på den næste danske debutant i Premier League.

Den 22-årige højre back tørner til dagligt ud for Wolverhampton, og han er med på bænken hver gang, de orangeklædte ulve spiller, men han har endnu ikke optrådt i Englands bedste række. Oskar Buur har dog både spillet kampe i FA Cuppen og Europa League for Wolves.

Det er en bemærkelsesværdig karriereudvikling for danskeren, der aldrig slog igennem i AGF og forlod klubben i 2017 ved kontraktudløb.

Læs også:Ekspert: Derfor bruger FCK så mange flere millioner på agenter

Det måtte han i øvrigt læse om på nettet.

- Jeg kunne da tænke mig til det.... Men jeg fik det først at vide, da jeg læste det online. Jeg tror, det var "Stiften" (Århus Stiftstidende), der lagde ud, at de valgte ikke at forlænge med mig. Så mødte jeg ind i klubben og fik det at vide, så jeg havde ikke fået klar besked. Men man kan selv regne sig frem til det i fodboldverdenen, siger Oskar Buur til Tipsbladet.

Forsvarsspilleren nåede 13 kampe for AGF, inden han forlod klubben - hovedparten af dem var i NordicBet Ligaen. Hverken Glen Riddersholm eller Morten Wieghorst brugte Oskar Buur særlig meget. De foretrak i stedet Alexander Juel Andersen og Dino Mikanovic.

Læs også:Thomas Frank har bemærket FCM-stjerne: Han er en dygtig spiller

- Det startede godt, men efterfølgende tror jeg, at jeg manglede noget fysik. Jeg var sgu ikke så stor. I 1. division kunne jeg leve på min teknik og min hurtighed, men jeg tror, de var bange for at bruge en 16-17-årig, der ikke havde spillet store kampe. Der var en masse ting at lære. Jeg følte også, det blev bedre og bedre, men det blev ikke til så meget spilletid over de to år, siger Oskar Buur.

Du kan læse et stort interview med Oskar Buur i Tipsbladet, som er på gaden i dag. I avisen finder du blandt andet også et stort interview med Thomas Frank, et interview med Brøndbys Jesper Lindstrøm samt premieren på en ny serie om de danske klubbers strategi på transfermarkedet. Og meget mere.

Du køber Tipsbladet sammen med Ekstra Bladet. 

Læs også:Medier: Tidligere Rosenborg-spiller er på vej til AGF

Læs også:Agent slår fast: Grytebust er ikke tilfreds i FC København

Læs også:Skandinaviske topklubber er interesserede i Bubacarr Sanneh