Video : Tipsbladet
Superliga

Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud

Dansk fodbolds bedste række er gået i gang, og vi ser her nærmere på, hvordan det måske lidt indviklede slutspil i Superligaen ser ud.

Opdateret 27. juli 2020.

Vi gennemgår her de forskellige facetter af Superligaen - hvordan det hænger sammen, og hvordan slutspillet vil se ud.

Europa Playoff:

OB endte som nummer syv i Superligaen og møder nu AGF over én kamp om en plads i Europa næste sæson. Det er denne sæsons treer, der møder nummer syv, fordi pokalturneringen blev vundet af SønderjyskE.

AGF - OB spilles onsdag den 29. juli klokken 20.00 i Aarhus.

På vej mod kampen mod AGF slog OB først Randers og siden AC Horsens ud.

---

Mesterskabsspillet er nu forbi - det endte således:

Mesterskabsspillet:

1. FC Midtjylland: 82 point
2. FC København: 68 point
3. AGF: 64 point
4. Brøndby IF: 56 point
5. AaB: 54 point
6. FC Nordsjælland: 47 point

I mesterskabsspillet spilles der igen alle mod alle - hjemme og ude. Det vil sige, at det ender på 10 runder, og dermed ender hvert mandskab på 36 kampe i sæsonen. Man har sine point med over fra Grundspillet. Nummer et bliver dansk mester, nummer to vinder sølvmedaljer, mens der er bronze til nummer tre. Nummer et går i Champions League-kvalifikationen, mens to ender i Europa League-kvalifikationen.

Nummer tre kommer i Europa League-kvalifikationen, fordi Sydbank Pokalen er blevet vundet af et hold uden for top tre.

FCM vandt guld, FCK sølv og AGF bronze.

---

3F Superliga Playoff er nu færdigafviklet:

De to hold, der endte som nummer tre i de to puljer i Gruppespillet, mødes over to kampe om at undgå at rykke ud af Superligaen. Med tre nedrykkere er det blevet en barsk omgang, og dermed skal de to hold over to drabelige opgør for at undgå at rykke ud. Et hold rykker ud og er færdig for sæsonen, det andet hold redder sig og slutter sæsonen som nummer 11 i Superligaen efter 34 kampe.

Silkeborg og Esbjerg er rykket ud, og den sidste nedrykker skal nu findes.

Det blev Hobro, der samlet tabte med 3-4 til Lyngby, der rykker ud af Superligaen sammen med de førnvænte hold.

---

Gruppespillet er nu færdigafviklet

I Gruppespillet - der indeholder to puljer af fire hold - er puljerne ikke længere fordelt på forhånd. Nummer 11 og 14 fra Grundspillet placeres i pulje 1, mens nummer 12 og 13 placeres i pulje 2.

Derefter vælger de sidste hold fra Grundspillet, hvilken pulje de ønsker at deltage i. Grundspillets nummer syv vælger først, derefter vælger nummer otte, efterfulgt af nummer ni, mens nummer 10 får den sidste, ledige plads.

---

Grundspillet er forbi, og Randers FC og AC Horsens valgte pulje 2, hvorfor OB og Lyngby endte i pulje 1.

Pulje 1
1. OB: 43 point
2. SønderjyskE: 38 point
-----------------------------------
3. Lyngby Boldklub: 34 point
-----------------------------------
4. Silkeborg IF: 26 point

Pulje 2:
1. AC Horsens: 46 point
2. Randers FC: 45 point
-----------------------------------
3. Hobro IK: 30 point
-----------------------------------
4. Esbjerg fB: 22 point

I Gruppespillet i denne sæson er det lidt anderledes, end det hidtil har været. Der spilles stadig alle mod alle - hjemme og ude i de to puljer. Det vil sige seks runder alt i alt. Når de seks runder er spillet, går top to i hver pulje videre til Europa Playoff, hvor nummer et fra pulje 1 møder to fra pulje 2 og omvendt. Det vil i alt med Grundspillet give 32 kampe. Man har i øvrigt sine point med over fra Grundspillet.

De to hold, der ender sidst i hvert af de to puljespil, rykker direkte ud af Superligaen, fordi ligaen næste år går fra 14 til 12 hold. Deres sæson ender efter 32 kampe med en nedrykning.

Grundspillet er færdigafviklet:

1. FC Midtjylland: 65 point
2. FC København: 56 point
3. AGF: 47 point
4. Brøndby IF: 42 point
5. FC Nordsjælland: 41 point
6. AaB: 38 point
----------------------
7. Randers FC: 35 point
8. AC Horsens: 34 point
9. OB: 33 point
10. Lyngby BK: 32 point
11. SønderjyskE: 27 point
12. Hobro IK: 23 point
13. Esbjerg fB: 18 point
14. Silkeborg IF: 16 point

I Grundspillet spiller holdene alle mod alle - hjemme og ude. Det giver 26 runder alt i alt, inden slutspillet en gang i foråret indledes. Top seks efter de 26 runder går videre til Mesterskabsspillet, mens bund otte går til Gruppespillet, hvor man primært spiller om at undgå at rykke ud af Superligaen.

Læs også:Syv skarpe til Superligaen: Quiz med om Kent Nielsen-rekorden

Læs også:Kommentator sabler Silkeborg ned: En skændsel for Superligaen

Læs også:Superliga-bødlerne er klar til AaB: De har set, vi har slået Hobro