• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Sylvester Guldberg Røn

Overrasket Skov Olsen: Det er gået hurtigt

FC Nordsjællands 18-årige angriber Andreas Skov Olsen er overrasket over sin egen sæsonstart med mange spilleminutter og flere mål.

Af Sylvester Guldberg Røn

FC Nordsjælland tog søndag en 2-0 sejr på hjemmebane over Vejle Boldklub. En sejr, der blev grundlagt af et mål af den blot 18-årige Andreas Skov Olsen. Det var hans tredje sæsonmål i Superligaen, og sæsonstarten er da også kommet bag på den unge angriber. 

- Jeg er da overrasket, for det er gået rigtig hurtigt. Jeg er meget tilfreds med min sæsonstart, både i forhold til minutter og mål, siger Andreas Skov Olsen til TV3 Sport efter kampen.

Ifølge Skov Olsen spillede FC Nordsjælland ikke verdens bedste kamp mod Vejle, men han slår fast, at han er stolt af holdet præstation. En observation som den unge angribers træner, Kasper Hjulmand, er enig i. Hjulmand ser dog store perspektiver i det unge FC Nordsjælland-mandskab.

- Det her hold er ligesom en brombærbusk. Ligeså snart du kigger væk, er det vokset helt vildt. Vi kunne gøre meget bedre i dag, men sejren er utrolig vigtig, slår Kasper Hjulmand fast efter kampen til TV3 Sport.

FC Nordsjælland har nu skrabet 8 point sammen i de første 6 kampe, og næste opgave er på søndag, hvor AC Horsens kommer på besøg.

Superliga

Optakt: AGF - Brøndby IF
Optakt: AGF - Brøndby IF

En af sæsonens største kampe i Århus spilles søndag, hvor rivalerne fra Brøndby IF kommer på besøg. Begge hold har br...

Mere Superliga

Fokus