Video : Tipsbladet
Superliga

Parken-formand: Vi er ramt i solar plexus

Bo Rygaard, der er formand i Parken Sport & Entertainment, lægger ikke skjul på, at selskabet er hårdt ramt.

Parken Sport & Entertainment ejer blandt andre Telia Parken, Lalandia og FC København, og fælles for alle tre er, at de er lukket fuldstændig ned under den aktuelle coronakrise.

Det har naturligvis ramt selskabet benhårdt, og for et par uger siden oplyste Parken Sport & Entertainemt, at man har suspenderet de økonomiske forventninger til indeværende regnskabsår. 

Bo Rygaard, der er formand i selskabet, lægger ikke skjul på, at det har været en hård omgang.

Læs også:Lettelsens suk i Jylland: AGF og FC Midtjylland kan være helt rolige

- Hele koncernen kunne jeg helt surrealistisk konstatere blev lukket ned mere eller mindre over night, og lyset blev slukket i et af landets mest anerkendte underholdningskoncerner med effekt for utrolig mange mennesker. Den sidste fodboldkamp, der blev spillet, foregik uden tilskuere i Telia Parken, og det var en meget bizar oplevelse, siger Bo Rygaard i et oplæg på SpeakerBee og tilføjer:

- Vi blev ramt i solar plexus i Parken Sport & Entertainment og har været ekstremt hårdt ramt ligesom andre inden for oplevelsesøkonomien. Det er en ejendommelig situation uden sidestykke, og jeg håber, at det kun sker en gang i mit liv

FC Københavns spillere, trænere og ledere er under coronakrisen gået 20 procent ned i løn, men der er ingen grund til at frygte for fremtiden set med FCK-briller, lyder det fra formanden.

Læs også:Efter lønnedgang: Det er alvor for FC København og Brøndby

- Det er helt krystalklart, at den strategiske tilgang, vi har haft til at drive en fodboldklub på FC Københavns niveau, fortsætter. Vi har en dygtig ledelse med Ståle Solbakken og hele hans team, og vi har et stærkt hold, og så er det op til os andre at sikre, at de kommer godt ud på den anden side af det her. Så jeg forudser ingen strategiske ændringer, siger Bo Rygaard.

Det er stadig uvist, hvornår Superligaen kan genoptages. 

Læs også:FC Midtjylland-formand: Vi skal nok få vores penge

Læs også:Økonom: Klubberne kan ende på en brændende platform

Læs også:Efter træningsbommert: AGF og Randers kan miste støtte fra staten