Video : Tipsbladet
Superliga

Peter Ankersen efter testsejr: Der var klasseforskel

FC Københavns Peter Ankersen er godt tilfreds efter holdets testsejr over New York City FC.

FC København tog søndag en flot testsejr, da de i Dubai slog New York City FC med 2-0. Robert Skov var kampens store spiller, da han med to flotte mål nedlagde amerikanerne. 

Peter Ankersen er godt tilfreds med testsejren over New York City FC, hvor han undervejs mærkede en klasseforskel mellem københavnerne og amerikanerne. 

- Det var meget sjovt at møde et hold fra USA, og vi spillede en udmærket træningskamp. De stod godt på banen i 1. halvleg og var gode på bolden, men de blev ikke rigtigt farlige. Jeg synes, vi havde godt styr på dem, og i 2. halvleg er der stor klasseforskel. Det virkede som om, at de blev svagere efter pausen, hvor de vist skiftede alle ud, og der synes jeg, vi havde god kvalitet, siger Peter Ankersen til klubbens hjemmeside. 

Kampen mod New York City FC var FCK's sidste test, inden det på søndag går løs mod OB.