Video : Tipsbladet
Superliga

Peter Ankersen: Vigtigt at alle angribere får scoret

FCK-spilleren var tilfreds med dagens 5-0 sejr over AC Horsens, og hæftede sig især ved at alle angriberne kom på tavlen.

Cornelius, Santander og Pavlovic scorede alle i søndagens 5-0 sejr over AC Horsens. Og det var vigtigt forud for torsdagens Europa League-opgør mod Ajax, mener Peter Ankersen, der også selv scorede.

- Nu ser vi frem til torsdagens kamp, hvor vi skal være endnu mere klar. Jeg er glad for at score, men det vigtigste er, at alle vores angribere får scoret, sagde han efter kampen.

Ankersen var også glad for - for alvor - at kunne stemple ind i Superligaens forår med sejren.

- Det er dejligt at være tilbage efter to uafgjorte kampe. Vi startede skidt. Vi havde for lidt tempo. Men efter 10 minutter fik vi styr på det, og så kørte det derud af.