Video : Tipsbladet
Superliga

Peter Sørensen: En anden klub har forstyrret vores spiller før kamp

I Hobro er Peter Sørensen bestemt ikke tilfreds med den måde, som en anden klub har ageret overfor en af Hobros spillere, fortæller han.

Hobro-cheftræner Peter Sørensen er godt træt af en unavngiven kollega, som skulle have forstyrret en af hans spillere forbindelse med en kamp. De skulle have foregivet, at de var interesseret i denne spiller.

Det fortæller han i et interview med Jyllands-Posten.

- En anden klub har stor indsigt i vores indre liv, og den har henvendt sig uden egentlig at ville noget. Hvis handlen ikke bliver til noget, da de ikke vil betale prisen, så har man alligevel fået generet modstanderne. Det er dårlig stil, lyder det fra Peter Sørensen.

Her bliver det desuden påpeget, at der muligvis er tale om Randers og kantspilleren Edgar Babayan, som Randers-træneren Thomas Thomasberg som tidligere Hobro-træner kender kontraktdetaljerne på.

Peter Sørensen fortæller endvidere, at man har fået henvendelser på spillere, hvis primære formål skulle være at påvirke den enkelte spiller, der så bliver forvirret og frustreret over, at der er udsigt til at man kan tjene mere et andet sted.

I Randers har sportsdirektør Søren Pedersen afvist, at man har brudt nogen regler.

Edgar Babayan kom til Hobro fra Randers i 2017.