Video : Tipsbladet
Superliga

Peter Sørensen: Horsens er gladere for deres point

Det endte i en målløs pointdeling, da Hobro her til aften tog imod Horsens.

Inden kampen, havde Hobro-træner, Peter Sørensen, italesat opgøret som en kamp, der skulle vindes ud fra hans beregninger af kampprogrammet, og derfor var han da også skuffet med resultatet. 

Læs også:Godt nyt før bundbrag: Anfører og angrebses er tilbage for Horsens

- Jeg må jo sige, at jeg er skuffet over resultatet, fordi ifølge mine beregninger, så skulle vi have vundet i dag. Så jeg tror, Horsens er med god grund gladere for deres point. Jeg fik det, jeg havde bedt om fra spillerne, på mange og lange strækninger, lyder det fra Peter Sørensen til TV3 Sport efter kampen. 

- Jeg synes, vi matcher Horsens godt på det, de er gode til, og synes også, at vi er dem, der nærmer os sejren mest. Men altså, de har deres chancer og vi har vores. Det er en ligebyrdig kamp, som vi ikke kan klage over ender med et uretfærdigt resultat, for det gør det ikke. Men jeg er mægtig glad for spillernes præstation. 

Læs også:Peter Sørensen giver genvalg til Hobro-spillere

Hobro ligger efter kampen stadig nummer 12 med seks point op til Horsens på 10.pladsen. 

Læs også:AaB-træner: Spillerkøb afhænger af om vi sælger

Læs også:Tilfreds Hobro-træner: AaB får jo ikke et utal af chancer

Læs også:Startopstillinger: AaB og Hobro skifter i midterforsvaret