Video : Tipsbladet
Superliga

Peter Sørensen: Vi tabte den i første halvleg

Peter Sørensen var langt fra tilfreds med Silkeborg IFs præstation i første halvleg af nederlaget til AGF, men mener, at de stadig har en chance for at undgå nedrykningsplayoff.

Silkeborg IF tabte søndag aften i Århus til AGF i en kamp, hvor Martin Pusic scorede sejrsmålet to minutter før tid. Men gæsternes cheftræner mener ikke, at det er målet i slutminutterne, de taber på.

De taber derimod i første halvleg, hvor de langt fra er gode nok. Det fortæller Peter Sørensen umiddelbart efter kampen.

- Jeg synes, at vi tabte den i første halvelg og ikke to minutter før tid. Men det jeg står tilbage er en første halvleg, der er alt for langt fra at være god nok, og en anden halvleg, hvor vi til gengæld viser, at vi kan godt, når vi får samlet os, lød det fra Sørensen.

- Vores anden halvleg vidner om en god moral, og om at vi kan spille, som man nu skal spille, for at matche både AGF og Hobro. Det må vi starte med allerede i næste kamp.

Nederlaget efterlader Silkeborg IF syv point efter Hobro IK og AGF i toppen af pulje 1, men Sørensen vil ikke indstille sig på nedrykningsplayoff endnu. Der venter nemlig to kampe mod Hobro IK.

- Hvis vi ikke kan slå Hobro, så gør det (bliver svært, red.), og så bør vi jo også blive nummer tre, eller fire for den sags skyld, i den her pulje her. Hvis vi slår Hobro, så er der ét point og to kampe, og det tænker jeg, er en situation, som ikke er helt tynd.

Silkeborg IF gæster Hobro IK i næste spillerunde.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.