Video : Tipsbladet
Superliga

Phiri slider med spilletiden i Frankrig: Jeg skal igennem det

Lebogang Phiri har de seneste to kampe vundet en plads i Guingamps startopstilling, men det har været en blandet fornøjelse for den tidligere Brøndby-spiller i denne sæson.

Forud for denne sæson forlod Lebogang Phiri Brøndby IF til fordel for Guingamp i Frankrig, og sydafrikaneren lagde ikke skjul på, at målet var, at det skulle blive et springbræt til noget større. Indtil videre har det dog været op og ned for midtbanespilleren i den bedste franske række.

Lebogang Phiri har fået spilletid i 14 af Guingamps 25 ligakampe, og siden oktober er det især blevet til begrænset spilletid for den tidligere Brøndby-spiller. På det seneste har Phiri dog oplevet en smule medvind, idet han er startet inde i Guingamps seneste to kampe, og han fastslår, at han ikke kaster håndklædet i ringen, selv om det har været en svær start i Frankrig.

- Når man har underskrevet en kontrakt, vil man gerne have, at det skal gå hurtigt, og man vil gerne starte inde hver gang. Det var kompliceret i starten, men tiden må gå sin gang. Jeg skal igennem det, siger Lebogang Phiri til ouest-france.fr.

Lebogang Phiri og holdkammeraterne i Guingamp er nummer 10 i Ligue 1. Sydafrikaneren har kontrakt med klubben frem til sommeren 2021. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.