Video : Tipsbladet
Superliga

Priske før Silkeborg: Vi skal levere som mod FCK

FCM-træner Brian Priske indrømmer, at 3F Superligaens tophold er storfavoritter mod Silkeborg, men tror stadig at det vil kræve en toppræstation at tage de tre point

Der er umiddelbart ingen tvivl om favoritværdigheden, når FC Midtjylland tager imod Silkeborg i mandagens kamp i 3F Superligaen. Ligaens tophold tager imod den absolutte bundprop, og til FC Midtjyllands hjemmeside indrømmer FCM-træner Brian Priske, at hjemmeholdet er favoritter til opgøret - men det betyder ikke, at det bliver nemt.

- Vi er store favoritter på papiret, og det er en kamp, hvor vi ikke har så meget at vinde, men vi kigger ikke på tabellen. Vores motivation skal findes i vores egen præstation, hvor vi fokuserer individuelt og som hold. Vores brændstof bliver, at vi skal levere, som vi gjorde mod FC København og OB i første halvleg, siger Priske og fortsætter:

Læs også:Riddersholm erkender SønderjyskE-krise: Jeg håber, det går op for folk

- Silkeborg IF har mange spændende spillere i offensiven i skikkelse af for eksempel Schwartz og Okkels, og vi forventer ikke nogen let opgave. Derudover håber vi ikke, at Silkeborg-målmanden har en lige så fin kamp, som han havde i opgøret i Silkeborg. Vi havde chancer til mere end en 2-1 sejr dengang, men keeperen var stærk for hjemmeholdet.

FC Midtjylland skal have tre point, hvis de ikke skal lukke FC København ind i mesterskabskampen igen. Løverne vandt søndagens Derby over Brøndby, som er FC Midtjyllands modstander i næste runde, og derfor vil Brian Priske ikke risikerer noget i aftenens kamp.

- Vi kommer ikke til at eksperimentere med vores holdopstilling. Vi har en bred og meget stærk trup, men det er som altid de bedste, der spiller. Vi deler ingen gaver ud, for kampen mod Silkeborg IF er præcis lige så vigtig for os, som opgøret i næste runde mod Brøndby IF, afslutter FCM-træneren.

Det er kl. 19:00, der er kampstart på MCH Arena i Herning. 

Læs også:Sviatchenko om stikpille til Robert Skov: Det nagede mig helt vildt

Læs også:FCM-træner vil se mål: Det er jo ikke sådan, Silkeborg bare giver os dem

Læs også:Vil vurdere mulighederne: FCM-kreatør tager tilbage til England

Læs også:Silkeborg IF har besøg af divisionsbomber