Video : Tipsbladet
Superliga

Priske vil lave ændringer: Formation, spillestil og spillere er i spil

Der bliver nu skruet på knapperne - særligt i offensiven i FC Midtjylland - efter Brian Priske er blevet ny cheftræner i klubben.

Da Kenneth Andersen mandag trak stikket som cheftræner i FC Midtjylland, blev Brian Priske forfremmet fra assistentrollen til chefstolen i trænerteamet på den midtjyske hede. Her har han i første omgang frem til jul til at bevise sig, og han kommer med klare ændringer i posen.

Det gør han klart i et interview med Ekstra Bladet i forbindelse med det nye job.

Her peger han blandt andet på, at han har set, at man har været for langt fra klubbens egentlige dna med masser af energi og power i spillet, og derfor kan der nu kommet en ny rolle på banen til eksempelvis Evander.

Brian Priske forklarer, at den aggresivitet, der er i den brasilianske offensivspiller skal man have mere frem, så man ikke er i tvivl om, at man gerne vil have den del frem i spillet for FC Midtjylland, som også har haft problemer offensivt i denne sæsons første kampe.

- Vi skal have skruet på knapperne i vores offensiv, så vi får udnyttet de kvaliteter hos de typer vi har fået ind som Sory Kaba, Junior Brumado og Evander, siger han og lægger op til forandringer, siger Priske, som tilføjer, at han har fortalt spillerne, at når der kommer en ny mand på trænerposten, så er alt i spil, og det gælder både spillere, formation og spillestil.

Dermed skulle der nu være et klart signal til truppen om, at niveauet skal øges nogle procenter, mener han.

Brian Priske foruden assistentjobbet i FCM også været i en lignende rolle i FC København under Ståle Solbakken.