Video : Tipsbladet
Superliga

Profil forlader OB midt i slutspillet - meldes på vej til Tyskland

Når kontrakten udløber den 30. juni, forlader Jacob Barrett Laursen den fynske Superliga-klub.

Jacob Barrett Laursen spiller ikke den indeværende sæson færdig i OB. Det bekræfter han selv over for Sport Fyn

Den 25-årige venstre back har kontraktudløb den 30. juni, og han takker ikke ja til den korte forlængelse, der ellers ville tillade ham at blive i OB indtil udgangen af juli, så han kunne få hele Superliga-slutspillet med. 

Læs også:OB'er efter tabt generalprøve: Vi er godt rustet til Superliga-genstart

- Jeg er væk den 30. juni, men jeg er ikke kommet så langt i mine tanker. Jeg vil give mig 100 procent for OB i det sidste stykke tid her, og jeg begynder nok først at forstå det lidt bedre, når jeg kommer tættere på. Det bliver underligt, for jeg har lagt mange timer her i OB og er i en fantastisk trup, siger Barrett til Sport Fyn.

Tidligere har BT skrevet, at Barrett Laursen skulle til Arminia Bielefeld i den tyske 2. Bundesliga, og nu skriver Sport Fyn også, at han tiltræder i den tyske klub den 1. juli. Bielefeld er aktuelt topklub i 2. Bundesligaen, og det ser dermed ud til, at den danske venstre back skal spille Bundesliga-fobdold i næste sæson. 

Læs også:Målrig generalprøve: AaB besejrede OB efter sent comeback

Jacob Barrett Laursen har spillet i OB siden 2013 og står noteret for 122 kampe for klubben. Tidligere har han været i Lyngby BK og Juventus. 

Læs også:Solbakken godkender generalprøve: Det var vigtigt at se fremskridt

Læs også:Testkampe i coronapausen: Sådan gør Superliga-klubberne

Læs også:Velkendt Hobro-resultat: Uafgjort mod Viborg FF