Video : Tipsbladet
Superliga

Pukki: FC Midtjylland ved, det bliver svært mod os

For fjerde gang i sæsonen mødes Brøndby IF og FC Midtjylland torsdag. Efter tre Brøndby-sejre mener Teemu Pukki, at titelrivalerne er klar over, at de blågule er svære at hamle op med.

Det var egentlig FC Midtjylland, der var bedst i det meste af det seneste opgør mod Brøndby IF, det erkendte de blågule selv, men det endte alligevel med en Brøndby-sejr. Igen, fristes man til at sige.

For det var tredje gang i denne sæson, at FC Midtjylland tabte til sine nærmeste ligarivaler, og i morgen, blot en uge efter den foregående duel, mødes de to så igen. Denne gang i semifinalen i DBU Pokalen.

Det kunne tyde på, at FC Midtjylland har overhånden i det indbyrdes regnskab, og Teemu Pukki mener i hvert fald, at Brøndby har vist, at de er vanskelige at hamle op med.

- Det er altid en ny kamp, men det giver os selvfølgelig en god selvtillid, at vi har slået dem. Jeg ved ikke, om de tænker over, at de har tabt til os, men de ved, det bliver en svær kamp mod os – specielt på Brøndby Stadion, siger Pukki til brondby.com.

Sæsonens første opgør i sæsonens første kamp endte med en 4-0-sejr til Pukki og co. Holdet vandt igen den 1. marts, denne gang 1-0. Og så var der altså seneste 3-2-sejren i Herning i sidste uge.

Foruden torsdagens pokalsemifinale kan Brøndby og FC Midtjylland se frem til at møde hinanden igen den 14. maj.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.