Video : Tipsbladet
Superliga

Pusic kender David Nielsen: Han er samme type som mig

Både Martin Pusic og David Nielsen har en fortid i norsk fodbold, hvor de kender hinanden fra. Derfor ved den nye AGF-angriber, at han får en træner, der kan få det optimale ud af ham.

På transfervinduets sidste dag hentede AGF Martin Pusic til klubben på en halvårig aftale, og den tidligere Superliga-topscorer har nu sluttet sig til sine holdkammerater på træningslejren i Portugal. Der er selvsagt mange nye ansigter, men trænerens er ikke et af dem.

For Martin Pusic kender udmærket David Nielsen fra deres fælles fortid i norsk fodbold. Og selv om han ikke nåede at spille under Nielsen, har Pusic et godt indtryk af sin nye cheftræners karakter. Den minder faktisk om hans egen, og det bliver en fordel.

- Hvorfor jeg har valgt at komme til AGF? Fordi jeg kender AGF, klubben er i en svær situation, men jeg synes, de har et godt hold, og jeg havde et godt forhold til David Nielsen. Jeg kender ham fra Norge, så jeg ved, han er en samme type som mig, så jeg ved, at han kan få 100 procent ud af mig, siger Martin Pusic til AGF TV.

Både i Danmark og Norge er Martin Pusic blevet stemplet som en kontroversiel figur, men det lader ikke til at gå David Nielsen på. Sådan er det tit med angribere. Som AGF-træneren sagde til Jyllands-Posten i går:

- Alle angribere, der har scoret over 30 mål i Superligaen, er på et eller andet tidspunkt blevet kaldt kontroversielle.

Hvor mange havde Nielsen selv scoret, spurgte avisen. 76, svarede han. 

Senere i dag får Martn Pusic første chance for at imponere sin nye træner i kamp, når AGF spiller mod kinesiske Beijing Guoan ved træningsturneringen The Atlantic Cup i Portugal.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.