Video : Tipsbladet
Superliga

Radosevic: Vi skal være til stede

Brøndby IF skal være fuldt koncentrerede, hvis de skal sikre en plads i top seks.

Der venter et skæbnebrag uden lige, når Brøndby IF på søndag besøger AC Horsens i den sidste grundspilsrunde i Superligaen.

Det er nemlig her, at det bliver afgjort, hvilke tre hold der snupper de sidste tre pladser i top seks.

Brøndby IF ligger inden opgøret lunt i svinget og er helt sikre på en plads i mesterskabsspillet, hvis de vinder opgøret det skæbnesvangre sted, hvor de sidste år mistede mesterskabet.

Men det kræver et meget nøje fokus.

– Det er en god følelse at kunne være tilbage på banen efter en kamp ude. Jeg håber, vi tager tre point, så vi kan blive i top seks, siger Josip Radosevic til 3point.dk.

– Jeg tror, vi alle er nødt til at forberede os på, at vi skal gøre det bedste for holdet og for klubben. Vi skal hele tiden være til stede i kampen, tro på tingene og give alt hvad vi har.

Alle rundens kampe starter søndag klokken 17.00.