Video : Tipsbladet
Superliga

Randers-angriber tæt på at skifte til norsk klub

Randers-angriberen Benjamin Stokke kan skrive under med en ny klub allerede i denne uge.

Randers FC har længe arbejdet på at finde en ny klub til reserveangriberen Benjamin Stokke. Nu kan det være tæt på at lykkes.

Allerede i denne uge kan nordmanden blive præsenteret i en klub i hjemlandet, skriver iTromsø. Stokke har tidligere været meldt på vej til Tromsø, der huserer i Norges næstbedste række, men det er ikke aktuelt.

Læs også:Randers skal ud af minikrisen: Må undvære kaptajnen mod Hobro

Det fastslår Randers-angriberen, der medgiver, at han er tæt på at forlade den danske Superliga-klub.

- Det ser ud til, at det bliver en klub i Eliteserien i denne omgang, men man ved aldrig, før det hele er skrevet under, siger Benjamin Stokke til den norske avis.

Læs også:Djiby Fall blev guld værd for Randers FC: Så beskeden var hans første løn

29-årige Benjamin Stokke har blot spillet 37 minutter for Randers FC i denne sæson, og han er ikke udtaget til morgendagens hjemmekamp mod Hobro IK. Han var med i truppen i fredags mod Esbjerg, men kom ikke på banen.

Tipsbladet.dk har forsøgt at indhente en kommentar fra Randers-direktør Søren Pedersen. 

Læs også:Glad Brøndby-boss: Vi kan få mellem 2.500 og 3.000 tilskuere ind

Læs også:AaB-boss om transferemne: Vi arbejder fortsat med ham

Læs også:Flemming Pedersen: Kamaldeen får først fuld spilletid til efteråret