Video : Tipsbladet
Superliga

Randers-back overvejer karrieren: Kan godt forstå, hvis ledelsen vil prøve nyt

Han er fyldt 36 år, og hans kontrakt udløber til sommer. Johnny Thomsen overvejer derfor nu, om karrieren skal stoppe.

I slutningen af februar fyldte Johnny Thomsen 36 år. Dermed er kun to Superliga-spillere ældre end ham: Stephan Andersen og Mikael Antonsson fra FC København. Sidstnævnte er endda overgået til at være assistenttræner og ligner ikke en mand, der kommer til at spille flere kampe.

Derudover udløber Johnny Thomsens kontrakt med Randers FC til sommer. Så det er måske meget naturligt, at backen nu overvejer, hvad der skal ske med hans karriere. Og om den overhovedet skal fortsætte.

- Kroppen har det egentlig okay, men jeg er lige fyldt 36 år, og min kontrakt udløber til sommer. Lige nu fokuserer jeg 100 procent på opgaverne i Superligaen og tager.en dag ad gangen. Men man kan ikke bebrejde ledelsen i Randers FC, hvis de kigger andre veje end min og vil prøve noget nyt, siger Thomsen til BT.

Den aldrende back har ellers været fast mand for Randers i det meste af denne sæson, faktisk under alle tre cheftrænere. Han sad dog på tribunen, da holdet søndag tabte 0-4 til AaB med en skade.

Dermed er Randers fortsat placeret på 13. pladsen i Superligaen a point med FC Helsingør, der spiller i aften mod FC København. Johnny Thomsen siger dog til BT, at han tror på, at holdet redder endnu en sæson i Superligaen.

Der er én runde af grundspillet tilbage. Her møder Randers OB på hjemmebane.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.