Video : Tipsbladet
Superliga

Randers-chef: I sidste sæson var Esbjerg svineheldige

Randers har ikke tænkt sig at undervurdere Esbjerg, der befinder sig på Superligaens andensidsteplads med fem point efter otte runder. Randers har til sammenligning otte point.

Det er Superligaens nummer 13, der møder Superligaens nummer 11, når Esbjergs tager imod Randers søndag.

Man skal dog ikke lade sig narre af, at Esbjerg ligger andensidst i Superligaen, pointerer Randers-træner Thomas Thomasberg.

Han mener, at Esbjerg spiller på samme niveau, som holdet gjorde i sidste sæson, hvor vestjyderne vandt bronze.

- Deres pointantal i denne sæson er helt misvisende i forhold til indsats og præstationer. De har spillet, som de gjorde i sidste sæson, men forskellen er bare, at de sidste sæson var svineheldige i mange kampe, mens de i indværende sæsonen har været uheldige i tre-fire af kampene, siger Thomas Thomasberg til Randers Amtsavis.

Kampen fløjtes i gang søndag klokken 14.