Video : Tipsbladet
Superliga

Randers-direktør: Conboy har klaret sig til ug med kryds og slange

Randers-direktør Søren Pedersen løfter på hatten for den måde, Kevin Conboy har formået at præstere på for Randers FC, mens privatlivet har sejlet.

Ekstra Bladet kunne torsdag fortælle, hvordan Randers FC-spilleren Kevin Conboy er blevet snydt og bedraget af sin egen svoger i forbindelse med nogle investeringer i ejendomme, og det har medført, at den 31-årige back har mistet hele den formue, han har samlet sammen i løbet af sin karriere.

Svindelnummeret strækker sig efterhånden nogen tid tilbage, og allerede for et års tid siden informerede Kevin Conboy sin arbejdsgiver om de problemer, han tumlede med i privaten. 

Læs også:Spillerforeningen: Fodboldspillere bliver udsat for useriøse tilbud

Med hovedet fuld af bekymringer har Kevin Conboy alligevel skullet fokusere på at præstere for Randers FC i Superligaen, og det har han gjort. Det mener Søren Pedersen, der er direktør i Superliga-klubben.

- Det er frygteligt for ham. Kevin har i god tro foretaget nogle investeringer med sin svoger og er så blevet snydt og bedraget. Det er hamrende uheldigt og hamrende uretfærdigt. At han har været ansat til at spille fodbold hos os, har han klaret til ug med kryds og slange. Han har et eller andet sted formået at finde et frirum her i Randers, siger Søren Pedersen til Ekstra Bladet.

Læs også:Conboy snydt og bedraget for millioner: Det er frygteligt for ham

Kevin Conboy missede Randers FC's seneste opgør mod AGF, fordi han ikke var klar i hovedet til at spille, men derudover har han været på banen i alle kampe for kronjyderne i denne sæson, og tidligere på ugen blev venstrebacken her på tipsbladet.dk belønnet med en plads på Månedens Hold for september - et hold, du kan se her.

31-årige Kevin Conboy har kontrakt med Randers FC frem til udgangen af denne sæson. 

Læs også:Superligaspiller er blevet svindlet for millioner af kroner

Læs også:Månedens Hold i Superligaen - september

Læs også:OB-angriber om kæmpeløn: Der er ikke en kæft, der kender til det