Randers FC klar til at afskibe Marvin Pourié
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

Randers FC klar til at afskibe Marvin Pourié

Marvin Pourié er efter alt at dømme en færdig mand i Randers FC.

Marvin Pourié kan meget vel spille afskedskamp for Randers FC i aften mod FC Midtjylland, hvis den tyske angriber ellers kommer på banen.

26-årige Marvin Pourié har kontraktudløb til sommer, og han har ikke spillet meget på det seneste. I januar åbner transfervindut på ny, og her er Randers FC villige til at sælge den flamboyante tysker.

Det afslører direktør Michael Gravgaard i programmet Superliga Backstage på Eurosport.

- Jeg har haft nogle snakke med Marvin igennem efteråret omkring hans kontraktsituation. Det er meget usandsynligt, at vi vil være i stand til at forlænge hans kontrakt, siger Michael Gravgaard i programmet og tilføjer:

- Jeg har åbnet muligheden for, at Marvin kan skifte væk her i vinter. Hans familie er i Tyskland, og jeg tror, hans førsteprioritet er at tage tilbage til Tyskland.

Hovedpersonen selv føler, at han er blevet parkeret i Randers FC, efter det står klart, at han næppe har en fremtid klubben.

- Siden kontraktforhandlingerne er stoppet, har jeg følt mig sat til side. Og det er selvfølgelig en hård tid for mig ikke at have min familie her, lyder det fra Marvin Pourié.

I afsnittet kommer det desuden frem, at Marvin Pourié har haft en batalje med holdkammeraten Brandur Hendriksson, som har gjort ham upopulær i truppen. Samtidig valgte tyskeren at tage direkte hjem efter sejren over AGF den 5. november i stedet for at blive og fejre de tre point med holdkammeraterne.

Marvin Pourié forklarer, at han ikke fejrede sejren med de øvrige Randers-spillere, fordi han var skuffet over ikke at starte inde.

Du kan se hele afsnittet af Superliga Backstage herunder:


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.