• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Ole Hoffskov

Randers FC lejer Mads Aaquist i FC Nordsjælland

Randers FC lejer Mads Aaquist i FC Nordsjælland
Foto: Randers FC

Randers FC har indgået en lejeaftale med Mads Aaquist, der dermed forlader FC Nordsjælland.

Af Ole Hoffskov

Randers FC hentede tidligere på ugen angriberen Marvin Egho, og nu kan kronjyderne præsentere endnu en spiller.

Denne gang er det Mads Aaquist, der kan trække i den lyseblå trøje. Den 23-årige offensivspiller skifter fra FC Nordsjælland, hvor han aldrig formåede at bryde igennem. Det tidligere FCK-talent har underskrevet en et-årig lejeaftale med Randers FC - en lejeaftale, der indeholder en købsoption.

– Vi tror, at Mads kan gøre en forskel for os, og med tilføjelsen af ham er der rigtig god konkurrence på samtlige pladser i truppen, og det giver endnu flere muligheder for trænerteamet. Han kan især bidrage med en masse offensivt og komplimentere en i forvejen stærk trup. Ambitionen for begge parter er, at det efter sæsonen bliver til et permanent skifte, og det er da også derfor, at vi har lavet en fornuftig købsoption i aftalen, siger sportsdirektør Søren Pedersen til klubbens hjemmeside.

Mads Aaquist glæder sig til at tørne ud for Randers FC.

– Jeg føler, at det er et rigtigt godt match. Randers FC har været interesseret i mig i et stykke tid, og jeg har haft nogle rigtige gode snakke med Thomasberg. Jeg vil spille, og det skal jeg nu gribe muligheden for i Randers, hvor jeg synes, jeg kan bidrage med en masse. Jeg er en ærgerrig og hårdtarbejdende type, og nu glæder jeg mig bare helt vildt til at komme i gang. Det føles i hvert fald helt rigtigt, siger Mads Aaquist.

Søren Pedersen fastslår i forbindelse med aftalen med Mads Aaquist, at transfervinduet nu er lukket i Randers FC i forhold til nye spillere. Kronjyderne har foruden Mads Aaquist hentet André Rømer, Emil Riis Jakobsen, Marvin Egho, Benjamin Stokke og Patrik Carlgren denne sommer. 

Superliga

Mere Superliga

Fokus