Video : Tipsbladet
Superliga

Randers i midtbaneproblemer: Duo i karantæne mod Sønderjyske

Randers FC må undvære både Nicolai Poulsen og André Rømer mod Sønderjyske, da midtbaneduoen har karantæne.

Randers FC stjal et point i sidste weekend, da de tørnede sammen med Sønderjyske i det første opgør i Europa Playoff-kampene. Sønderjyske dominerede kampen og havde chancer til flere mål, men kort før tid fik Saba Lobjanidze udlignet til 1-1. 

Dermed står randrusianerne med resultatmæssigt gode kort på hånden, når andet opgør spilles søndag. De er dog i problemer på midtbanen, der er hårdt karantæneramt. 

Både Nicolai Poulsen og André Rømer løb nemlig ind i en karantæne i det første opgør, og derfor er de ikke med i truppen til returopgøret. Randers må ligeledes undvære Simon Graves og Mikkel Kallesøe, der er skadede. 

Randers FC har udtaget følgende trup til kampen, der fløjtes i gang på Cepheus Park søndag klokken 16.00. 

Patrik Carlgren
Kasper Enghardt
Johnny Thomsen
Emil Riis
Mads Aaquist
Erik Marxen
Frederik Lauenborg
Björn Kopplin
Kevin Conboy
Benjamin Stokke
Mikael Boman
Jonas Bager
Saba Lobjanidze
Jonas Dakir
Tobias Damsgaard
Tobias Klysner
Kasper Høgh
Marvin Egho
Oliver Bjerrum Jensen