Video : Tipsbladet
Superliga

Randers må undvære en håndfuld startere i årets anden testkamp

Patrik Carlgren, Nicolai Poulsen, Jonas Bager, Mads Aaquist og Marvin Egho sidder alle ude, når Randers FC i morgen møder FC Fredericia i en træningskamp. Der er dog for alle fem spilleres vedkommende tale om småskader.

Når Randers FC i morgen spiller den anden træningskamp i 2019, må cheftræner Thomas Thomasberg se bort fra fem spillere, der alle sluttede efteråret af som startere på holdet.

Det drejer sig om målmand Patrik Carlgren, anfører Nicolai Poulsen, årets spiller i klubben anno 2018, Jonas Bager, den i FC Nordsjælland lejede Mads Aaquist og angriberen Marvin Egho.

Thomasberg skal dog ikke frygte for, at han må undvære sin kvintet i lang tid. Randers FC skriver på klubbens hjemmeside, at alle fem er småskadet.

Til gengæld har en håndfuld U19-spillere fået muligheden for at snuse til forholdene på førsteholdet og er blevet udtaget til kamptruppen. Randers møder i morgen FC Fredericia, der ligger nummer tre i 1. division, og hele truppen ser således ud:

Kasper Enghardt
Johnny Thomsen
André Rømer
Andreas Bruhn
Emil Riis
Erik Marxen
Frederik Lauenborg
Björn Kopplin
Kevin Conboy
Benjamin Stokke
Mikkel Kallesøe
Mikael Boman
Saba Lobjanidze
Jonas Dakir
Tobias Damsgaard
Simon Graves
Marcus Mølvadgaard
Mikkel Dongsted (U19)
Tobias Klysner (U19)
Christoffer Petersen (U19)
Kasper Høgh (U19)
Johannes Frahm (U19)