Randers om angriber på prøve: Har det vi leder efter
Foto: Randers FC
Superliga

Randers om angriber på prøve: Har det vi leder efter

Randers FC har ikke taget stilling til Yuriy Yakovenkos fremtid endnu, men spilleren indeholder de spidskompetencer, klubben leder efter.

Yuriy Yakovenko er navnet på den ukrainske angriber, som Randers FC har på prøve i disse dage. Yakovenko er med klubben på træningslejr, og onsdag fik han en god halv time i aktion i testkampen mod Shakhtar Donetsk. 

Yakovenko er en fysisk stærk angriber med et udmærket cv, og i Randers følger man spillere med interesse.

- Vi har set beviser på, at han indeholder de spidskompetencer, som vi leder efter og dem får vi mulighed for at kigge nærmere på under opholdet i Spanien. Han fik 35 minutter i går aftes mod en stærk modstander, så det var selvfølgelig svære arbejdsbetingelser for ham, især også fordi vi kom ud for lidt af et pres til sidst, siger sportschef Ole Nielsen til randersfc.dk.

Ole Nielsen påpeger imidlertid, at man først tager en beslutning om Yakovenko, når træningslejren er overstået.