Video : Tipsbladet
Superliga

Randers profil efter pokalnederlag: Det er bittert

Mathias Nielsen var bestemt ikke tilfreds med nederlaget i Sydbank-Pokalen til SønderjyskE torsdag aften.

Der er fortjente nederlag, og så er der ufortjente nederlag.

Randers' rutinerede forsvarsspiller, Mathias Nielsen, er ikke i tvivl om, i hvilken kategori torsdagens pokal-nederlag skal placeres.

Læs også:Målmandsdrop sender Sønderjyske i pokalsemifinalen

- Det er bittert at ryge ud. De har kun to afslutninger, og det ene er endda et indlæg.

- Ved det første mål, synes jeg der er offside, og det andet mål må bare ikke ske. De har ikke andet end de to forsøg, sagde han frustreret til TV3 Sport efter kampen.

Læs også:Superliga-spørgsmål: Hvem skal være AGF's førsteudfordrer?

Randers FC var udråbt til favoritter før kampen, og det skyldes blandet andet, at SønderjyskE ikke har vundet der siden november 2017.

- Man kan altid stå og udpege favoritten inden kampen, men pokalen har sit eget liv, og det viser den igen i dag, slutter Mathias Nielsen.

Læs også:Ingen autografer: Horsens og Randers beskytter spillere mod virus i pokalkampe

Læs også:AC Horsens-træner før pokalkamp: Vi har brug for en god oplevelse

Læs også:SønderjyskE kommer med reserverne: Superligaen er vigtigere