Video : Tipsbladet
Superliga

Randers-profil: Vi sukker efter en sejr

Randers FC vil kæmpe med næb og klør for at sikre tre point, når OB er på programmet.

Den indeværende sæson har langt fra været nem for Randers FC, og det ligner umiddelbart, at de skal ud i playoffkampe om at undgå nedrykning.

Indtil da er der et par gruppekampe, der skal overstås, og den periode skal bruges til at styrke selvtilliden. Derfor går de også efter at hive de tre point med hjem, når de skal besøge OB.

- Jeg glæder mig altid til at tage trøjen på og gå ind at præstere. Vi sukker efter en sejr mere, og den går vi efter i Odense. Vi ved, at det er et svært sted at spille, og at OB er et godt hold. Men vi tager bestemt dertil for at vinde kampen, siger Nicolai Poulsen til Randers FC’s hjemmeside.

Poulsen har båret anførerbindet den seneste periode, og det har sat sit præg.

- Det har jeg været både stolt over og rigtig glad for. Det sætter jeg pris på, og det gør, at jeg skal tage endnu mere ansvar, end jeg har været vant til, siger Poulsen.

Nicolai Poulsen forklarer også, at stemningen i truppen er god.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.