Video : Tipsbladet
Superliga

Randers-profilen Rodic: Jeg var frustreret, da Moniz kom til

Det første tid under Ricardo Moniz var svær for Vladimir Rodic, der skulle vænne sig til en ny position. Men siden er det gået godt, og han er glad for sin træner.

Vladimir Rodic mener, at han står i gæld til Randers FC. Klubben hentede ham på transfervinduets sidste dag, da han "sad fast i mudderet", som han selv siger det, i tyrkiske Kardemir Karabükspor. 

Derfor forlængede han i går den kontrakt, der løb til sommer, med yderligere to år, selv om Randers ligger sidst i Superligaen. Den placering er han da også opsat på at ændre på, og han fastholder, at de har både gode nok spillere og træner i klubben.

Netop træneren, Ricardo Moniz, var kilde til frustration, der han afløste Olafur Kristjansson på trænerposten for halvanden måned siden. Indtil da havde Rodic spillet på kanten i Randers, men Moniz rykkede ham ind som 10'er.

- Jeg var frustreret den første uge, efter Ricardo Moniz kom til klubben. Han satte mig på en position, som jeg havde spillet en eller to gange i mit liv, så specielt som defensiv vidste jeg ikke, hvad jeg skulle gøre, når jeg havde udgangspunkt i midten i stedet for på kanten, siger Vladimir Rodic til Randers Amtsavis.

- Men jeg sagde til mig selv, at jeg skulle være professionel og acceptere det, og så scorede jeg et mål og lavede en assist i min første kamp som 10'er. Det er med andre ord gået rigtig godt, men der er stadig meget arbejde, og Ricardo forventer også mere af mig.

24-årige Rodic slår desuden fast, at han ikke har noget klausul i sin kontrakt, der gør, at han kan forlade klubben, hvis den rykker ned. Men, siger han, det gør den ikke.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.