Video : Tipsbladet
Superliga

Randers-spiller efter remis: Vi bliver måske em lille smule bange

De manglende sejre kan meget vel være årsagen til, at Randers FC ikke gav den fuld gas sidst i opgøret mod Hobro IK, der endte uden mål.

Det var et point tjent, men i Randers FC's aktuelle situation ville tre point have lunet noget så gevaldigt.

Klubben fra Kronjylland havde besøg af Hobro IK, men ingen af de to hold formåede at score i de 90 minutter, som kampen varede.

Ifølge Jonas Bager, der startede inde på den noget uvante position som venstre back, var det et fair resultat, men han havde alligevel håbet på, at Randers til sidst i opgøret kunne have presset yderligere på for at få de tre point.

- Vi får skabt et par fine chancer i første halvleg, men jeg synes helt sikkert godt, at vi kunne have givet den endnu mere til sidst. Lige nu mangler vi simpelthen bare at få en succesoplevelse, og så bliver vi måske en lille smule bange for at sætte vores ene point over styr til sidst. Det kan helt sikkert godt være årsagen til, at vi ikke lige giver det sidste los i slutningen af kampen, siger Jonas Bager til Randers Amtsavis.

Randers er noteret for 15 point i 21 kamp - et enkelt færre end FC Helsingør, der ligger med 16 point. Ranedrs har blot vundet tre kampe i denne sæson - to gange mod AGF og en enkelt mod Lyngby.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.