Video : Tipsbladet
Superliga

Randers-spillerne skal fortsat blive hjemme: Økonomien vigtigst

På trods af Divisionsforeningens åbning for, at klubberne igen må træne fælles i mindre grupper, holder Randers FC fortsat sine spillere hjemme.

Onsdag slækkede Divisionsforeningen på kravene til fodboldklubberne, så det nu er ok at træne op til otte personer sammen - dog med mindst to meters afstand imellem hver spiller.  

Det har fået flere klubber til at åbne op for træningen, men sådan bliver det ikke med det samme hos Randers FC. Det fortæller direktør Søren Pedersen til Randers Amtsvis. 

Læs også:Brøndby-stopper med afsavn: Håber, dette snart er ovre

Randers FC er en af de klubber, der har sendt deres spillere hjem for at kunne tilgå den hjælpepakke, som regeringen har lavet for at hjælpe erhvervslivet og virksomheder i det hele taget. Ordningen betyder, at så længe medarbejdere er sendt hjem - med løn - kan der hentes op til 23.000 kroner i lønkompensation pr. medarbejder. 

Og de penge sparet i løn, betyder indtil videre mest for Randers FC: 

- I første omgang kalder vi ikke vores spillere tilbage på arbejde. Selvom det nu er okay at træne i mindre grupper, kan vi stadig ikke have noget, der minder om en normal holdtræning, og derfor vejer muligheden for lønkompensation stadig tungere for os, siger sportsdirektør Søren Pedersen til Randers Amtsavis. 

Læs også:Esbjerg og SønderjyskE holder spillerne hjemme

Superligaen er indtil videre suspenderet på ubestemt tid, og Randers FC, og det er derfor uhyre svært at spå om, hvornår der igen kan være Superliga-fodbold på de danske stadions. Flytningen af EM-slutrunden har dog skabt plads hen over sommeren til at afvikle nationale ligaer, der ud over hele Europa er suspenderet på grund af corona-krisen.

Læs også:Avis: Alle i Superligaen får deres løn i næste uge

Læs også:Superliga-boss: Det er ikke mere ulige vilkår, end vi har i forvejen

Læs også:Hobro vender på en tallerken: Træner på græs fra i morgen