Randers-talent håber på startplads mod OB: Jeg er på vej tilbage
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

Randers-talent håber på startplads mod OB: Jeg er på vej tilbage

Randers FC må undvære Nicolai Poulsen mod OB, men Frederik Lauenborg, der netop er vendt tilbage fra en skadespause, er klar til at overtage hans plads på midtbanen.

Efter at have misset Randers FCs to første kampe i slutspillet mod henholdsvis Lyngby Boldklub og SønderjyskE, fik Frederik Lauenborg comeback, da han blev skiftet ind i weekendens 3-0-nederlag til OB.

Og den 20-årige midtbanemand føler, at han er ved at være helt klar igen, og han håber derfor på en startplads mod OB onsdag. Her sidder Nicolai Poulsen nemlig ude med karantæne. Det fortæller han til Randers FCs hjemmeside.

- Jeg er på vej tilbage. Jeg har haft lidt med lysken og haft lidt småskavanker her og der, men nu føler jeg, at jeg er tilbage og har det godt i kroppen Jeg føler, at jeg er på vej tilbage og havde et fint indhop i søndags (mod OB, red.), så hvis jeg får startpladsen, er jeg 100% klar.

- Jeg skal bidrage med at kigge fremad og lukke hullerne i deres opspil. Og så skal jeg arbejde knaldhårdt og sørge for, at vi får de tre point, fortæller han og tilføjer, at han gerne kvittere med en scoring.

Lauenborg har spillet ti Superliga-kampe for Randers FC i denne sæson.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.