Video : Tipsbladet
Superliga

Randers-talent imponerer: Pæne adresser i Europa følger ham

Bare 15-årigt Randers-talent gør det så godt, at klubber i større fodboldlande kigger nærmere.

Superliga-klubben Randers FC har de seneste år haft held med at udvikle ganske fine talenter, og nu er kronjyderne på vej med endnu en spændende spiller. Det mener i hvert fald talentchef Peter Elstrup, der til Randers Amtsavis kan fortælle om stor interesse for en af klubbens unge spillere.

Klubben har de senere år udviklet spillere som Mikkel Kallesøe og Jonas Bager, og nye folk er på vej på Randers-holdet. Tidligere har man også udviklet spillere som Nicolai Poulsen og Mads Fenger, og nu er flere altså på vej.

Læs også:AaB-kaptajn kan ende med jokerrolle mod Esbjerg

En af dem er bare 15-årige Filip Kristensen, der spiller pladsen som offensiv midtbanespiller. Han imponerer så meget, at man forudser, at der venter ham en stor fremtid. Og klubber i udlandet lader til at være enige.

- Vi tror, at Filip, ligesom flere af vores andre spillere, kan nå rigtig langt. Der er klubber i Danmark, som kigger på ham, men han har også potentiale til at være spændende uden for landets grænser. Der er pæne adresser i Europa, som følger ham, siger Peter Elstrup til Randers Amtsavis.

Læs også:Dommerchef med bøn til trænere og ledere: Tingene må ikke eskalere

Filip Kristensen spiller til dagligt på Randers' U17-ligahold, og han fik i efteråret debut på U16-landsholdet.

I sommer blev Filip Kristensen på sin 15-årige fødselsdag udstyret med en ungdomskontrakt i Randers FC. Hans storeborr, Oliver Kristensen, blev i sommer rykket op i Randers' førsteholdstrup. Han har fået to kampe i pokalturneringen indtil videre.

Læs også:Intern konkurrence i Randers: Salgschefen hopper i søen

Læs også:Afstemning: Skal TV gøre brug af dåselyd under Superliga-kampe?

Læs også:Mustapha Bundu: Lige nu drejer alt sig om, at jeg spiller for AGF