• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Oliver Pirchert

Randers-træner: Altid irriterende med personlige fejl

Olafur Kristjansson var træt af Randers-fejlene, men glæder sig omvendt over det kollektive pres, som værterne leverede.

Af Oliver Pirchert

FC København kendte sin besøgstid med blot fire afslutninger på mål og tre mål. Randers FC tilkæmpede sig i modsatte ende til et hav af chancer, men helt farligt blev det aldrig. Olafur Kristjansson var derfor lettere irriteret oven på lørdagens nederlag på 0-3.

- Det er altid irriterende, når vi begår personlige fejl. Særligt ved FCKs første mål begik vi en fejl, men samtidigt fik vi det kollektive pres til at fungere. Det er faktisk lidt underligt at sige efter man som træner lige har tabt med 0-3, fortæller cheftræneren til TV3 SPORT.

Samme tilgang var at fornemme hos angriberen, Marvin Pourié, der erkender, at han havde chancerne til at sende Randers tilbage på sporet.

- I dag var det bare svært at sende bolden i mål, men jeg fik ellers mulighederne. Det var lidt uheldigt, når vi i dag sigtede højt med vores ambitioner. Der er mange kampe forude, og vi skal ikke lade resultatet tynge os, siger Marvin Pourié til TV3 SPORT.

Superliga

Mere Superliga

Fokus