Video : Tipsbladet
Superliga

Randers-træner ser fremgang: Det var Murphys lov mod FCK

Randers-træner Rasmus Bertelsen øjner fremgang hos Superligaens bundprop.

Randers FC har hentet et enkelt point i forårets første to kampe, efter at det store premierenederlag på 1-5 til FC København i Telia Parken blev fulgt op af en kedelig nullert mod Hobro IK i søndags.

Status er fortsat, at kronjyderne er på sidstepladsen i Superligaen, men klubbens nye cheftræner, Rasmus Bertelsen, der tog over efter Ricardo Moniz, ser fremgang i den kriseramte Superliga-klub.

- Hvis vi tager ja-hatten på, så har vi faktisk i både den sidste testkamp mod Silkeborg og mod Hobro stort set formået at holde modstanderne væk fra chancer i åbent spil. Silkeborg scorede på to straffespark, og Hobro havde en enkelt stor chance til Martin Mikkelsen, som Hannes Halldorsson klarede. Så havde vi selvfølgelig kampen i Parken, som var lidt som Murphys lov, hvor alt der kunne gå galt, gik galt. Men overordnet set er der fremskridt i vores organisation, hvor vi hænger bedre sammen som hold, siger Rasmus Bertelsen til Randers Amts Avis.

Randers FC møder AC Horsens på udebane fredag aften.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.