Randers vægter potentiale i angriberjagt
Illustration
Superliga

Randers vægter potentiale i angriberjagt

Randers har endnu ikke fundet en afløser for Ronnie Schwartz, men sportschef Jacob Nielsen har is i maven.

Randers FC er på angriberjagt denne sommer, hvor klubben har solgt Ronnie Schwartz og derfor søger en ny topscorertype til angrebet. 

I forvejen råder Randers FC over Djiby Fall, Nicolai Brock-Madsen og Viktor Lundberg, men det ligger fast, at sportschef Peter Christiansen er ude efter en ny målscorer til holdet. Det slår han fast over for Randers Amtsavis

- Status er, at vi stadig kigger efter en angriber. Men det gælder om at have is i maven og finde det rigtige tidspunkt at slå til på, siger Peter Christiansen til Randers Amtsavis. 

Randers FC har før hentet ukendte angribere, der siden er blevet profiler i Superligaen. Folk som Yura Movisyan og Ronnie Schwartz var ikke færdigudviklede, da de kom til Randers, og det er planen, at Peter Christiansen igen vil finde en usleben diamant. 

- Jeg kigger mere på spillerens kvalitet og potentiale end nationalitet. Kan vi træne og færdigudvikle de mangler, som spilleren har? Vi får aldrig fat i en angriber, som er 100 procent færdigudviklet. Det er vi ikke store nok til som klub, siger han. 

Randers åbner Superliga-sæsonen den 21. juli med en kamp mod Esbjerg.